Optikerkæde vil ruske op i branchen med Netflix-inspiration
Forbrugerne er klar til at købe briller på en anden måde, mener direktør, som nu præsenterer et koncept inspireret af Netflix.
De seneste år er abonnementsordninger begyndt at dukke op i flere forskellige brancher - lige fra dagligvarer til tv og beklædning.
Brillekæden CrossEyes er nu klar til at blive en del af trenden gennem konceptet Sæson, hvor kunderne kan skifte briller, når de har lyst.
Det skal være branchens svar på Netflix, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse.
- Sæson er en abonnementsordning helt uden binding eller skjulte gebyrer. Man kan kalde det et Netflix for briller. For et fast månedligt beløb lejer man en brille hos os, og den kan man skifte lige så ofte, man vil blandt alle briller i butikken, siger Søren Møller, administrerende direktør i CrossEyes.
- I brillebranchen bliver salget af briller gjort meget traditionelt, men samfundet udvikler sig, og det samme gør kundernes købsvaner og behov. Og det er det, vi tager konsekvensen af ved at tilbyde en, for brillebranchen, banebrydende løsning, fortsætter han.
Prisen for et abonnement starter ved 195 kroner om måneden for en enkeltstyrkebrille
Kundernes behov ændrer sig
Brillekæden kan mærke, at forbrugerne er klar til en ny måde at købe briller på.
- Vi forventer, at vi kan ruske lidt op i en ellers støvet og firkantet brillebranche. Og så er der ingen tvivl om, at Sæson især er til de forbrugere, som i forvejen kender til abonnementsordninger og har taget dem til sig, siger Søren Møller.
- Vi ser, at man streamer og kun betaler for det TV, man vil se. Der findes abonnementer på madudleveringer. Og nu tilbyder vi en lignende ordning som er unik for brillemarkedet, siger han.
CrossEyes blev grundlagt i 2010 og har i dag 10 danske butikker.
Tilbage i 2017 måtte virksomheden erklære sig selv konkurs og igennem en rekonstruktion, efter en satsning på det britiske marked slog fejl. Dengang talte Søren Møller om at nå 150 butikker, men siden er ambitionerne skruet gevaldigt ned.
LÆS OGSÅ: Efter flere års underskud: Brille-direktør er optimistisk
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter