Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Opråb: Hvor er overskudsvarerne i detailbranchen?

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 27 November 2013 kl. 11:11 af: Freja Thorbech

En forbrugerbevægelse beder nu detailbranchen om hjælp til at indsamle tøj og madvarer til hjemløse.

Giv maden, der nærmer sig holdbarhedsdatoen, til hjemløse i stedet for at smide den ud. 

Sådan lyder opfordringen fra Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Stifter Selina Juul koordinerer for tredje år i træk en julekampagne, hvor overskudsvarer fra leverandører og detailhandlende samles ind til de hjemløse på 32 københavnske herberger og væresteder. Hun opfordrer de detailhandlende til kigge efter på butikshylder og lagre for at se, om de ikke skulle ligge inde med varer, der nærmer sig holdbarhedsdatoen, som de kan donere i den gode sags tjeneste i stedet for at kassere dem.

Der har allerede været stor opbakning omkring kampagnen, og det glæder Selina Juul. 

- Jeg er allerede blevet lovet Cocio-chokolade, kaffe, brød og jakker, men vi mangler meget mere, siger hun til detailfolk.dk.

Hun understreger, at det naturligvis ikke er mad, der har overskredet holdbarhedsdatoen, hun efterlyser, men blot noget der nærmer sig.

Mangler et godt tilbud på soveposer

Den engagerede koordinator har allerede styr på både transport, lager og logistik med de rigtige partnere som blandt andet Unilever på plads. Og flere frivillige hjælpere har også allerede meldt sig.

Men ud over maden er det især et godt tilbud, som Selina Juul efterlyser. Hun donerer selv 30.000 kroner til projektet fra nogle af de priser, hun har vundet det forgangne år, herunder ALT for damernes Kvindepris 2013. Pengene vil hun gerne bruge på varme jakker og soveposer, men hun har endnu ikke fået et tilbud, der batter.

- Hvis der er nogen, der kan give mig et godt tilbud på så mange jakker og soveposer som muligt for 30.000 kroner, så ville det virkelig hjælpe, siger hun.

Sidste år fik 14 københavnske herberger glæde af de mange tons madvarer, som Stop Spild Af Mad fik samlet ind. I år er det planen, at dobbelt så mange herberger skal nyde godt af den gratis mad i juletiden. 

Deadline for at aflevere varer til kampagnen er den 15. december, og donationer kan ske ved at skrive til mailadressen info@stopspildafmad.dk.

LÆS OGSÅ: Stjernekok og gratis overskudsmad sætter fokus på madspild



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD