Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dagligvarekæmpe sætter ind mod madspild

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 22 May 2013 kl. 08:52 af: Puk Holm Hansen

Et arrangement på Rådhuspladsen i morgen skal kickstarte danskernes og en kendt dagligvaregigants indsats mod madspild.

Hvad har 40.000 bananer, madspild og Coop med hinanden at gøre? Hver uge ender ca. 40.000. bananer fra Coops butikker som affald frem for i kundernes indkøbsnet. Nu vil Coop sætte ind over for madspild, og i morgen afholdes et arrangement fra kl.15-18 på Rådhuspladsen i København, hvor blandt andet Coop, fødevareminister Mette Gjerskov, Madspilds Manifest, Master Fatman og forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad deltager.

- Som dagligvarehandel har vi ansvar for at være med til at sikre, at der er så lidt ressourcespild som muligt, når vi taler om dagligvarer og mad. Supermarkederne står for 8,5 procent af madspildet i Danmark, og derfor sætter vi nu ekstra ind på området, fortæller direktør Niels Karstensen, Coop, der står i spidsen for kampen mod madspild, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Fokus på CSR i detail

Til arrangementet fremlægger direktør i Coop, Niels Karstensen, kort konklusionerne i den første undersøgelse af madspild i Danmark gennemført af Coop og overrækker Coops nye Madspilds Manifest til fødevareministeren.

Ny proces skal reducere madspild

Coop indleder med eventet en proces, der skal få de over 1200 butikker i landet til at reducere spild af mad markant over de næste 2 år. Fremover vil hver butik blive målt på deres madspild hver måned, og der er sat ambitiøse mål for alle kæder og butikker. Samlet set skal Coops butikker i de næste to år reducere deres madspild med 10 procent hvert år.

LÆS OGSÅ: Danskerne er vilde med mængderabatter

Vælger single bananer fra

En af grundene til banan-spildet er, at forbrugerne går efter de bananer, der sidder sammen i en klase. Og er der for mange bananer i klasen, tager vi én af. De single bananer, der ligger tilbage, er der ingen, der vil købe. Derfor brænder butikkerne inde med en bunke enlige bananer hver dag. Og det antal bananer, når altså op på 40.000 styks om ugen.

Det er altså klart, at både butikkerne og kunderne spiller en vigtig rolle i kampen mod madspildet.

- De seneste undersøgelser viser, at danskerne har reduceret deres madspild, men der er stadig lang vej igen. Derfor er Stop Spild af Mad rigtig glade for at kunne indlede et samarbejde med landets største dagligvarekoncern, Coop. I samarbejde med Coop har vi udarbejdet et Madspilds Manifest og Coop er den første dagligvarevirksomhed i Danmark, der arbejder systematisk og seriøst med at reducere madspild. Når tunge aktører som Coop begynder at rykke, skaber det for alvor positiv og vedvarende forandring, siger Selina Juul fra Stop Spild af Mad i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan detailbranchen komme madspild til livs

Til arrangementet på Rådhuspladsen i morgen kan man se, hvor meget 40.000 bananer helt præcist fylder, få en snak med frivillige fra både Stop Spild af Mad, Fødevarebanken og Coop og tage en håndfuld gode råd med hjem – og en banan.

Derudover uddeles der gratis bananer til de første 100 kunder i alle 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD