Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Coop Bank har fået licens og topchef

Foto: morguefile.com



Monday den 6 May 2013 kl. 14:26 af: Freja Thorbech

Finanstilsynet har givet Coop licens til at drive bank. Dagligvaregiganten har samtidig udnævnt en adm. direktør til kædens nye bank.

Nu er det officielt. Coop må drive bank.

Finanstilsynet har i dag givet dagligvaregiganten licens til, at koncernen kan drive banken Coop Bank A/S.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Det er en vigtig milepæl på vej mod lancering af vores egen bank. Men der er stadig et intensivt arbejde foran os, før vi kan åbne over for kunderne, siger bestyrelsesformand for Coop, Lasse Bolander, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Coop-bank bliver klar til efteråret

Direktør er fundet

Den danske dagligvaregigant har samtidig fundet en direktør til den nye bank. Det er den 47-årige Allan Nørholm, der er uddannet cand. oecon og tidligere har været medlem af direktionen i Sydbank, der bliver ny adm. direktør i Coop Bank.

- Med Allan Nørholm får vi en direktør med 22 års bankerfaring og de nødvendige personlige og ledelsesmæssige kompetencer til at stå i spidsen for lanceringen af Coop Bank, siger Lasse Bolander.

Coop Bank skal efter planen slå dørene op til efteråret. Coop regner med at nå i omegnen af 200.000 bankkunder i løbet af de første 10 år. I første omgang vil det ikke være muligt at optage boliglån i banken, men kunderne skal kunne hæve og sætte penge ind, betale girokort samt optage forbrugslån og kassekredit.

Økonomiske eksperter er uenige om, hvorvidt Coop vil have succes med den nye bank-satsning.

LÆS OGSÅ: Eksperter er uenige om Coop Bank



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD