Sådan kan detailbranchen komme madspild til livs

Ny undersøgelse fra Forbrugerrådet er med til at give bud på, hvordan dagligvarerbutikkerne kunne afhjælpe madspild.

237.000 tons. Så meget mad ryger hvert år i danskernes skraldespand. Den kasserede mad, der har en værdi på cirka 16 milliarder kroner om året, kunne Forbrugerrådet godt ønske blev nedbragt. 

I en ny undersøgelse lavet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer har man spurgt 1.024 danskere om deres indkøbsvaner, og om hvordan de kunne ændres, så der kom mindre madspild. På baggrund af den rapport giver Forbrugerrådet her detailbranchen et par gode råd og tips til, hvordan også de kan hjælpe med at nedbringe madspild i de danske hjem. 

Læs rådene her: 

Saml varer med kort holdbarhedsdato
Mange forbrugere vil gerne købe nedsatte varer, der nærmer sig udløbsdatoen, og Forbrugerrådet anbefaler supermarkederne at gøre varerne synlige ved for eksempel at samle dem i en særskilt montre, give dem en særlig mærkat eller på anden vis tydeliggøre varerne for forbrugeren.

- Det er en lavthængende frugt for detailbranchen at lave et tiltag som dette, fordi den dermed både viser samfunds- og miljømæssigt ansvar og får solgt sine varer i stedet for at skulle smide dem ud - det er en win/win-situation for både detailbranchen og kunderne, siger projektleder hos Forbrugerrådet Karen Hertz Larsen til detailfolk.dk

Mindre portionsstørrelser
Forbrugerne i undersøgelsen efterlyser også mindre pakninger af varerne, så de ikke er tvunget til at købe store pakker med mad, de ikke kan nå at spise.

- Der er flere, der er trætte af for eksempel at skulle købe et stort glas pesto, som de ikke kan spise op. Efter 14 dage er der mug på, og så er de tvunget til at smide det ud, siger Karen Hertz Larsen

Tilbud på løsvægt
Undersøgelsen viser, at danskerne er vilde med mængderabatter, desværre resulterer rabatindkøbene ofte i, at en masse mad ender i skraldespanden.

- Man kan selvfølgelig diskutere, hvorvidt det er detailbranchen eller forbrugernes ansvar, at der købes for meget, når der er tilbud. Men vi kunne godt tænke os, at der af og til var tilbud på løsvægt i for eksempel i grøntafdelingen. Her kunne man godt have en uge, hvor kiloprisen på eksempelvis tomater var sat ned, i stedet for at forbrugeren skal købe otte, siger Karen Hertz Larsen

Mindre grøntsager
Knoldselleri, salathoveder og lignende varer har alle den samme størrelse, lige meget hvilket supermarked du går i. Men sådan behøvede det jo faktisk ikke at være, ifølge Forbrugerrådet kunne supermarkederne godt få varer som disse i mindre størrelser, og dermed undgå at forbrugerne smider mad ud.

- Naturen laver ikke grøntsagerne i en bestemt størrelse, og man ville kunne ramme forbrugernes forskellige behov, hvis man indkøbte grøntsager i forskellige størrelser, siger Karen Hertz Larsen