Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Folkemøde-fokus: Madspild i detail

Foto: detailfolk.dk



Monday den 17 June 2013 kl. 14:21 af: Puk Holm Hansen

Debatten om madspild fik fokus til dette års folkemøde, hvor blandt andre Coop, Stop Spild af Mad og klimaministeren var mødt op for at debatere problemet.

I den seneste tid har madspild i detailhandlen fået mere opmærksomhed i medierne, og netop dette problem fik også fokus på årets folkemøde på Bornholm i weekenden. Direktør i Coop, Niels Karstensen, og stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, Selina Juul, var mødt op til folkemødet på Bornholm i weekenden for at afholde en debat om madspild sammen med klimaminister Martin Lidegaard, formanden for Forbrugerrådet Anja Philip og koncerndirektør i Arla Peter Giørtz Carlsen fredag aften.

Temaet for debatten var: Hvem har ansvaret for madspildet i Danmark? Forbrugerne, supermarkederne eller producenterne?

- Supermarkederne står for 8,5 procent af madspildet i Danmark. Det er dyrt, både økonomisk og miljømæssigt. Derfor har vi netop indledt den hidtil største indsats for at bringe madspild ned med aktiviteter i alle vores 1200 butikker, siger direktør Niels Karstensen, Coop, der står i spidsen for kampen mod madspild, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Dagligvarekæmpe sætter ind mod madspild

- Men det kræver, at alle parter gør noget. Bananerne er et eksempel på dette. I dag er det sådan, at vi hver dag smider 6.000 single bananer ud – det er de bananer, der er knækket af klaserne, og som kunderne lader tilbage, selv om de er lige så gode som de andre, siger Niels Karstensen.

Samme dag før mødet var Niels Karstensen sammen med Selina Juul og Martin Lidegaard mødt op ved SuperBrugsen i Allinge for at uddele 6000 bananer - det antal, som Coop må smide ud hver eneste dag året rundt. Det skal vise forbrugerne, at de også har en rolle at spille i at minimere det danske madspild.

Opmærksomhed til mødet

Madspild var i det hele taget et emne, som fik opmærksomhed på weekendens folkemøde. Ifølge Stop Spild af Mad blev der afholdt 16 arrangementer og paneldebatter om madspild, en fordobling i forhold til sidste år. Og navne som Connie Hedegaard og endda Adam Price var med til at føre debatten om madspild.

- Ind i mellem tænker man, om det er derfor, vi vil have billigere og billigere discountvarer; for så gør det ikke så meget at smide dem ud igen. Efter min mening er det en fuldkommen uholdbar udvikling, vi skal have stoppet. Tænk, hvis vi kunne begynde at smide mindre ud - og så få råd til bedre varer. Det ville for mig være et af de vigtigste skridt overhovedet, når vi taler madkultur og maddannelse i Danmark, fortæller Adam Price i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Sådan kan detailbranchen komme madspild til livs

Danskerne spiser "ussel mad"

Selvom der har været fokus på supermarkeders ansvar var stifteren af Stop Spild af Mad, Selina Juul, ikke bange for at lange ud efter danskerne.

- Vi danskere spiser al for ussel mad. I dag tegner fødevarerne sig for under 10 procent af det samlede private danske forbrug - for 40 år siden udgjorde fødevarerne for 19 %. Det er lidt tankevækkende: vi er et land med verdens bedste kok, Ny Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, speltkulten og hvad deraf ellers følger. Men den slags slår ikke igennem i de danske husholdninger: vi gider ikke bruge vores penge på noget ordentlig mad. Vores nyeste undersøgelse fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer viser, at danske forbrugere går ind for mindre madspild - men vel at mærke så de kan bruge de sparede penge på andet end fødevarer, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun mener, at det er danskernes madvaner, der skal rykkes på, og at det er på skolerne man skal sætte ind med madlavning, maddannelse, husholdning, madspild og respekt for mad på skoleskemaet. Det skulle bidrage til at kunne skabe positiv forandring hos de fremtidige forbrugere.

LÆS OGSÅ: To detailkæder blandt de mest bæredygtige i Danmark

I alt bliver der årligt smidt 540.000 tons mad ud i Danmark.
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD