Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Nye regler for tv-reklamer er klar

Foto: morguefile.com



Monday den 19 January 2015 kl. 15:17 af: Freja Thorbech

Forbrugerombudsmanden er nu klar med en ny vejledning om reklamer på tv. Blandt andet præciseres det med småt.

Hvilke oplysninger skal med i en tv-reklame og hvilke må man udelade?

Det offentliggør Forbrugerombudsmanden nu en vejledning om. 

- Formålet med den nye vejledning er at sikre, at hovedbudskaberne i reklamerne er retvisende og afbalancerede, så det ikke er nødvendigt for annoncørerne at korrigere dem i en tekst. Desuden skal tv-seerne have mulighed for at nå at læse teksten. Det har de sjældent nu, siger konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen, i en udtalelse.

Vejledningen er blevet til på baggrund af en henvendelse fra TV 2 og Dansk Annoncørforening, der ønskede klarhed på området, hvor Forbrugerombudsmanden indtil nu ikke har haft en vejledning.

Flere retningslinjer på vej

De nye retningslinjer slår fast, at det kan være vildledende, hvis væsentlige oplysninger og begrænsninger i tilbuddet står i en tekst i bunden af skærmbilledet. De præciserer samtidig, at nogle oplysninger kan udelades i visse tilfælde. Det gør sig gældende, hvis de pågældende oplysninger har mindre betydning for tv-seernes bedømmelse af tilbuddet. De skal dog fortsat fremgå på tekst-tv eller en hjemmeside.

Tekster i tv-reklamer bør heller ikke blive brugt til at korrigere de oplysninger, der er i billeder og speak, ligesom de bør have en vis størrelse, varighed og stå på en baggrundsfarve, så det er muligt at nå at læse dem

TV 2 offentliggør offentliggør også snart nye retningslinjer for tekster i reklamer på TV 2’s kanaler, der skærper kravene til tekstens størrelse og varighed. Disse retningslinjer træder i kraft den 1. marts 2015 og er et bilag til Forbrugerombudsmandens vejledning, ligesom de også vil vil indgå i Forbrugerombudsmandens vurdering af tv-reklamer.

Forbrugerombudsmandens vejledning er trådt i kraft den 15. januar 2015.

LÆS OGSÅ: Digital tvist om tilbudsaviser skal afgøres i retten



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD