Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Reklameafgiften udskydes

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 10 December 2014 kl. 15:19 af: Freja Thorbech

Skatteministeren åbner nu op for at droppe den reklameafgift, der ellers skulle træde i kraft næste år.

Nu udskyder skatteminister Benny Engelbrecht (S) den reklameafgift, der ellers skulle være trådt i kraft i løbet af sommeren 2015.

Skatteministeren er klar til at droppe afgiften, hvis der kan findes en alternativ finansiering. Derfor har han inviteret SF og Enhedslisten til en fornyet drøftelse. 

- Når jeg hører forligspartiernes bekymringer, så tager jeg dem naturligvis alvorligt. Derfor synes jeg, det er naturligt at invitere til en fornyet grundig drøftelse. Men jeg må selvfølgelig understrege, at en eventuel afskaffelse kræver, at vi finder den nødvendige finansiering, siger Benny Engelbrecht i en udtalelse.

Stort kritikerkor

Reklameafgiften indgik i Finansloven for 2012, som regeringen stod bag sammen med SF og Enhedslisten. Loven blev vedtaget i Folketinget i december 2012, men den skulle godkendes i EU, inden den kunne træde i kraft. Det blev den i sommers med mindre justeringer, og det var derfor planen, at den skulle endeligt vedtages i Folketinget i januar.

Både fagbevægelse, arbejdsgivere i den grafiske branche, oppositionen og forligspartierne har stået i kø for at kritisere afgiften for blandt andet at koste arbejdspladser i den grafiske branche.

Også distributionsvirksomheden FK Distribution har meldt sig i kritikerkoret og har kaldt afgiften for konkurrenceforvridende. Kritikken gik på, at virksomheder som blandt andre de danske detailkæder skulle betale høje afgifter for tilbudsaviser, mens de danske dagblade ville blive fritaget for afgiften - uanset hvor mange reklamer, de indeholder. FK Distribution valgte endda tidligere på året at stævne EU-kommisionen, fordi den havde godkendt den danske afgift på et - ifølge FK Distribution - mangelfuldt grundlag, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk

LÆS OGSÅ: Reklameafgift: FK Distribution stævner EU-Kommisionen

Hensigten med reklameafgiften var at mindske mængden af reklamer for at tage hensyn til miljøet. Provenuet fra reklameafgiften skulle samtidig finansiere tillægget til den grønne check, som også var en del af finanslovsaftalen. Skatteministeriets seneste beregninger viser dog, at det forventede provenu vil være cirka en tredjedel mindre end forudsat i 2012-aftalen, fordi mængden af reklamer er faldet kraftigere end ventet.

Regeringen har nu udskudt fremsættelsen af loven om reklameafgiften fra januar til marts.

LÆS OGSÅ: Facebook-reklamer overhaler julekataloger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD