Ny app kan inspirere detailhandlen til bedre serviceoplevelser
Detailhandlen kan bruge en ny app som et konkret arbejdsredskab til at sikre bedre oplevelser i butikkerne.
En ny app kan hjælpe den danske detailbranche med at sikre kunderne den bedst mulige vej gennem butikken.
Lifesaver hedder appen, der er udviklet af Meng & Company a/s for Videncenter for Kystturisme med støtte fra EU's regionaludviklingsfond. Oprindeligt er den udarbejdet med udgangspunkt i en analyse af en række kystdestinationer, men principperne kan sagtens overføres til detailhandlen, og netop derfor har appen også en dimension, der kan benyttes rundt om i de danske butikker og kæder.
- Vi vil gerne give ledere og medarbejdere i butikkerne et konkret værktøj til at øve sig og blive bedre, siger adm. direktør i Meng & Company Henrik Meng til detailfolk.dk.
Han mener, at mange detailhandlere har en tendens til at få lavet en masse analysearbejde igennem blandt andet mystery-shopping uden at bruge det til andet end at konkludere, om man gør det bedre eller værre end sidste gang, man lavede analysen. Appen er tænkt som en måde at få konkretiseret de konklusioner, man kommer frem til i analyserne, i et konkret arbejdsredskab.
Med Lifesaver-appen følger man på sin ipad kundens vej rundt i butikken. Undervejs støder man på anbefalinger, gode råde og små opgaver, som kan optimere serviceoplevelsen i butikken.
- Appen giver gode ideer til, hvordan man aktiverer alt det, man ved i forvejen, så man måske lige bliver lidt bedre til at få gjort noget mere ved det, der er vigtigt, når kunderne kommer i butikken, forklarer Henrik Meng.
Et potentiale for at gøre en forskel
Selvom Lifesaver ikke er udviklet specifikt til hver enkelt detailhandler, som, Henrik Meng medgiver, ville være det mest optimale, mener han stadig, at der er et stort potentiale i appen for butikkerne.
- Det handler om at gribe alle de muligheder, vi har for at gøre kunden gladere – også i forhold til den konkurrence, der er i detailbranchen med internettet og udlandet. Der er to holdninger til kunder i branchen. Den ene er, at de fleste bare kommer for at spilde vores tid, fordi de alligevel køber varen på nettet i sidste ende. Den anden er, at alle dem der kommer ind i butikken, har vi en chance for at imponere. Og så længe der er mange detailbutikker, der ikke har fanget den sidste endnu, så kan man gøre en forskel, lyder opfordringen fra Henrik Meng.
Han fortæller, at appen ligger frit tilgængelig, fordi der har været EU-midler med i finansieringen fra Videncenter for Kystturisme.
- Her er der en fordel i, at man kan bruge noget, der allerede ligger der, uden at skulle til lommerne mere end nogen allerede har været. Hvis jeg havde en detailbutik, så ville jeg skynde mig at nappe den, siger Henrik Meng til detailfolk.dk.
Han understreger samtidig, at der ikke er noget prætentiøst i appens titel. Den skal blot ses i sammenhæng med, at den oprindeligt er udviklet til kystdestinationer, hvor man almindeligvis vil finde vand, livreddere og redningskrans – og deraf navnet.
Lifesaver-appen kan hentes i App Store.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter