Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Netgigant indtager børsen med milliardmålsætning

Foto: detailfolk.dk



Fakta

SmartGuy er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden. 

Virksomheden er blevet kåret som gazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen.

I 2012 fik SmartGuy en 2. plads ved den europæiske E-handelspris.

SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr og diverse accessories.

Thursday den 8 November 2012 kl. 11:15 af: Mette Winkler

Inden for fem år vil Smartguy nå en omsætning på op mod en milliard kroner. Det er målsætningen, der har givet netbutikken en flyvende start på fondsbørsen.

SmartGuys børsintroduktion er den første i over et år på Nasdaq OMX. I et detaljeret prospekt offentliggør virksomheden nu sine planer, så potentielle investorer kan vurdere aktien på et fuldstændigt grundlag.

På grund af virksomhedens stærke kunderelationer kalder Smartguys direktør aktien for en ny folkeaktie. Han forventer, at kunder vil være interesserede i medejerskaber.

- Vi har brugt tolv år og millioner af kroner på at opbygge relationer til vores kunder. Eksempelvis sender vi ugentligt mere end en hel million nyhedsbreve ud til kunder, og vi har opbygget en loyalitet til vores kunder, som er helt unik for vores branche. Det betyder, at mange umiddelbart vil kunne se en kobling fra at købe tøj hos os til at investere i vores virksomhed, siger Nicolai Kærgaard, direktør i SmartGuy.

-  Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi også har fået mange henvendelser fra fonde i ind- og udland, som er interesserede i vores forretningsmodel og marked, tilføjer han.

God timing efter lavkonjunktur

Nicolai Kærgaard forventer at børsnoteringen vil indbringe et trecifret millionbeløb. Den uafhængige formuerådgiver og adm. direktør i Artha Kapitalforvaltning, Brian Kudsk, kalder timingen for børsnoteringen perfekt.

- Virksomheder, der er blandt de første af nye på børsen efter en lavkonjunktur, er historisk dem, som klarer sig bedst over tid og leverer de bedste afkast til investorerne,” siger han i en kommentar til prospektet.

Sidder på megatrend

Nicolai Kærgaard er slet ikke i tvivl om, at Smartguy har fat i den lange ende med sin online modebutik, og ser stadig stort potentiale på nye markeder.

- Vi sidder med en virksomhed, der befinder sig midt i den globale megatrend, hvor offline flytter til online, og potentialet er enormt. Lige nu er udviklingen i onlinehandel syd for Danmark et stort potentiale for os. Hvor de nordiske lande tidligt har drevet udviklingen, er de nu ved at komme med længere sydpå, og her satser vi stærkt på at være med, fortæller Nicolai Kærgaard.

I år venter Smartguy at runde en omsætning på 450 millioner kroner - og inden for 5 år skal de altså ifølge virksomhedens egne spådomme blive til en milliard kroner. 

Sidste år voksede omsætningen med 43 procent i forhold til året forinden. Selskabets resultat har været positivt siden det startede op i 2000. 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD