Er e-handel din fjende eller fremtid? - highlights fra årets e-handelskonference
Er e-handel detailhandlens fremtid eller fjende? Hvem og hvor mange handler på nettet? Og hvad er vigtigt for kunderne på den virtuelle markedsplads? Læs om oplæggene på årets e-handelskonference.
Det er et anderledes klientel blandt e-handlere end blandt traditionelle detailfolk.
På e-handelsbranchens årlige konference var temaet ”Kunden i centrum”, ifølge ordstyrer fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), Kim Bruno-Lindby, valgt for at få nørderne i e-handelsbranchen til at kigge op.
- Vi er lidt nørdede og har en tendens til at kigge meget indad på vores platforme og i maskinrummet, sagde han i sin indledende præsentation af konferencen og som oplæg til formand for FDIH, Per Rasmussen, der udtrykte stor tilfredshed med at stå på scenen i Bella Center med 850 tilmeldte. Frem for som for to år siden, da FDIH holdt en tilsvarende konference bare i mindre målestok på it-universitetet.
Dansk jord er gødet til e-handel
FDIH kunne derudover præsentere en række tal som opfordring til at hoppe med på bølgen af e-handel til dem i lokalet, der endnu ikke måtte være overbevist.
Over de sidste to år er omsætningen vokset konstant med 15 procent. FDIH regner med, at dansk e-handel når op på en omsætning på 53 milliarder kroner inden udgangen af 2012.
Derudover har Danmark gode forudsætninger for at øge e-handel yderligere. 70 procent af danske forbrugere handler nemlig allerede på nettet, og i statistikkerne er Danmark det fjerde mest e-handel-venlige land i EU – kun overgået af Norge, Sverige og Storbritannien. Det afgøres ud fra tal, der viser, at hver femtende dankorttransaktion foretages på nettet, og vel at mærke for næsten dobbelt så store beløb som de gennemsnitlige beløb pr. transaktion i butikkerne – 604 kroner mod 326 kroner.
Erfaringsudveksling og klapsalver
Der var gang i netværket i de lange pauser, der var lagt ind i programmet af samme årsag på årets e-handelskonference. "Hvor meget betyder julehandel egentlig for jer?" Og "hvor var han god, ham den første taler!" var bare nogle af de temaer, der kom op.
Første taler var den sprudlende svenske professor og forfatter, Jonas Ridderstråle, der i sit oplæg nåede frem til, at det er med e-handel og relationen mellem de handlende og e-butikkerne som med alle andre relationer. Det handler om at tilpasse sig – og om nødvendigt genopfinde sig selv for hele tiden at følge med.
Han trak skæve paralleller til Darwins evolutionsteori og dyreriget, hvor påfuglen er et godt eksempel på et dyr, der ikke har tilpasset sig sine omgivelser – men alligevel sikrer sig sin reproduktion ved at være sexet og unik. Et andet godt tip til spirende e-handlere.
Detailorienterede highlights
Ellers bød konferencen på flere prominente talere.
Martin Ruddy, Senior Director of Marketing Services, Responsys EMEA anbefalede e-handlere at fokusere mindst lige så meget på relationen til de gamle kunder som på at tiltrække nye kunder.
Claus Andersen, group director fra Insight Group skitserede fem arke-kundetyper i detailhandlen, og Jens Thrane-Møller, adm. direktør for Marketsquare tegnede et billede af det falske fjendebillede, detailbranchen tegner af onlineshopperne.
Mads Vangkilde, E-commerse manager, TOP-TOY (Fætter BR og Toys' R' Us), beskrev den til tider komplekse proces det var for TOP-TOY, at gå fra traditionel detail-tankegang til e-handel, og fremhævede især, at det at skulle markedsføre sin webshop effektivt, forudsætter indsigt i andre medier og begreber, samt kunde- og købsadfærd.
Nazir Jawad, Sales Manager i Post Danmark og Lars Duelund Sørensen, Knowledge Manager i web-bureauet MCB, skitserede i et fælles indlæg, hvor vigtigt fokus på "intelligent check out" er for e-handlende. Der blev nævnt eksempler på, hvordan optimering af hele "check out flowet", kunne genere øget omsætning i millionklassen - selv for mindre web-shops.
Uanset, om folk var pro, contra eller neutrale i forhold til e-handel, var årets tema velvalgt, for kundefokus går på tværs af brancher som en altafgørende faktor for succes med sin forretning, lød det samstemmende.
Læs flere uddybende historier om de detailorienterede indlæg de næste dage på detailfolk.dk.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter