Dansk netgigant fremlægger rekordregnskab
En prisvindende dansk netgigant fremlægger et regnskab med store stigninger i omsætningen.
Det går godt for den sjællandske netbutik SmartGuy.
Virksomheden, der kan både kan bryste sig af at være kåret som Børsen gazellevirksomhed og have vundet E-handelsprisen 2012, fremlægger endnu en gang et rekordregnskab.
I seneste regnskabsår 2011/2012 er omsætningen hos SmartGuy steget med ikke mindre end 43 procent.
Samlet set blev omsætningen for året 2011/2012 rekordstor på 340 millioner kroner, men allerede nu forventes det, at omsætningen for det igangværende regnskabsår 2012/2013 bliver på omkring 450 millioner kroner.
- Vores regnskab afspejler i den grad, at vi har haft fokus på vækst gennem effektivisering, aggressiv ekspansion i udlandet og markedsføring. Samtidig har vi haft succes med at værne om vores kunderelationer blandt andet med en kraftig satsning på, at kunne tilbyde det vi kalder ’Verdens bedste kundeservice’. Alt i alt har det givet os en unik markedsposition, siger direktør Nicolai Kærgaard fra SmartGuy i en udtalelse.
Fra kælderprojekt til stor succes
SmartGuy arbejder med en vækststrategi om at få fodfæste på blandt andet det tyske, russiske, finske og hollandske marked. Den massive investering i de nye markeder såvel som store investeriger i markedsføring har betydet en tilbagegang i årets nettoresultat.
SmartGuy blev startet i 2000 af de to iværksættere Christian Bjerre Kusk og Nicolai Kærgaard. Det startede som et tomandsprojekt i kælderen under Christian Bjerre Kusks fars tøjbutik i Jyderup, men virksomheden er i dag vokset til en stor succes med 200 medarbejdere og eget lager og kontor på 10.000 kvadratmeter.
Den sjællandske virksomhed driver blandt andet også SmartGirl, SmartSport og SmartKids, hvor den største omsætning og fremgang især skal findes i SmartGuy og SmartGirl. SmartGuy forhandler omkring 1.000 mærker og har mere end 1.500.000 registrerede brugere.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter