Netbutikker tvinges til at tage brugte varer retur

Det kan ikke være rigtigt, at danske netbutikker skal tage en kjole retur, som har været brugt til en fest. Det mener Dansk Erhverv.

De danske forbrugere har fået utroligt gode forhold, efter at EU's forbrugerrettighedsdirektiv blev gennemført i Danmark i 2014. Men reglerne er blevet fortolket på sådan en måde, at de er til skade for netbutikkerne. Det vurderer Dansk Erhverv og organisationen for dansk E-handel, FDIH, som derfor kræver, at implementeringen af reglerne ændres.  

- Da forbrugerrettighedsdirektivet blev gennemført i Danmark i 2014, fik forbrugerne ret til at fortryde deres køb, selvom de havde taget varen i brug. Netbutikkerne behøver ikke sende hele købesummen retur, men kan fratrække et beløb for værdiforringelsen. Hvor meget eller hvor lidt de må trække fra, blev der ikke givet noget svar på, og det er heller ikke afgørende, om de taber penge på reglen. Det skaber problemer for netbutikkerne, skriver de to organisationener i en pressemeddelelse.

Ufrivillig genbrugsstation

Mange netbutikker har forsøgt at kræve 100 procent af værdien retur, hvis de får tilbagesendt en brugt vare. Men det må de ikke, og det betyder, at de indkasserer et betydeligt tab på den nye regel.

- Det er helt uacceptabelt for netbutikkerne, at kunderne kan sende brugte varer retur. Netbutikkerne kan jo ikke sælge varerne igen, og det kan ikke være meningen, at danske netbutikker skal tvinges til at agere genbrugsstation. Det er elendig forbrugerpolitik, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Sag trækker ud

Dansk Erhverv har rejst sagen i Implementeringsrådet, som regeringen har nedsat for netop at sikre, at danske virksomheder ikke pålægges strengere regler end virksomheder i andre EU-lande.

Rådet har rent faktisk tilkendegivet, at reglen er overimplementeret i Danmark. Men problemet er så bare, at Rådet har valgt at afvente evalueringen af forbrugerrettighedsdirektivet, som først sker i 2017.

Lone Rasmussen påpeger, at hun kender til en del tilfælde, hvor forbrugerne er gået til fest i en kjole og dernæst har sendt den retur, og det skaber store problemer for netbutikkerne. Det samme billede ser Niels Ralund.

- Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved fortrydelsesretten. Det er et naturligt vilkår, når man driver netbutik. Vi stiller spørgsmålstegn ved nogle virkelighedsfjerne regler, der giver nogle uansvarlige forbrugere ret til at misbruge fortrydelsesretten til skade for netbutikkerne og alle de andre forbrugere,  siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

Udover, at man på den måde tvinger netbutikkerne til at sælge brugte varer, så er der også en ekstra udgift forbundet med netop dette. Der skal tages nye billeder og det skal beskrives præcist, hvordan varen er blevet brugt. Og den udgift overstiger ofte den indtjening, som butikkerne vil kunne få, når de skal sælge brugte varer, forklarer Lone Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Dansk netbutik kåret til Europas bedste