Nespresso indfører afhentning i 1250 butikker
Kaffegiganten giver nu de danske kunder mulighed for at afhente kaffekapsler bestilt på nettet i 1250 butikker rundt om i landet.
Det skal være endnu nemmere for kunderne at få fat i kapsler til Nespresso-maskinen, når kaffetørsten melder sig.
Kaffegiganten har i samarbejde med Post Nord Danmark indført pick up points i mere end 1250 butikker, døgnbokse og postkontorer rundt om i landet. Det betyder, at kunderne kan bestille Nespressos kaffekapsler på nettet og hente dem på vej hjem fra arbejde i eksempelvis det lokale supermarkedet, når der alligevel skal købes ind til aftensmaden.
- Det skal være så nemt som muligt at bestille og få sine kapsler. Pick up points er et stort skridt fremad, for nu kan man vælge, hvor man vil hente sin pakke. Tidligere kunne man få pakken leveret derhjemme, og det kan man selvfølgelig fortsat, men mange er ikke hjemme, når pakken kommer, og det kan være en ulempe for nogle, hvis den ender på det nærmeste postkontor, forklarer Johan Bäckström, der er Country Business Manager for Nespresso i Danmark til detailfolk.dk.
Giver ikke kun onlinefordele
Post Nord Danmark har en aftale med en række forskellige supermarkeder, benzinstationer og specialbutikker rundt om i landet, der tilbyder pakkeudlevering, og det er altså den ordning, Nespresso nu er kommet med i. Den inkluderer også Post Danmarks posthuse og døgnbokse, ligesom det også er muligt at afhente en onlinebestilling i en af Nespresso tre egne butikker i henholdsvis Aarhus, København og Lyngby.
- Vi forbedrer ganske enkelt vores service og åbner op for flere muligheder for at anvende de forskellige kanaler, siger Johan Bäckström.
Nespresso betragter sig selv som et omnichannel-brand, og Johan Bäckström mener, at tilbuddet om pick up points giver fordele i flere kanaler. Det er altså ikke kun de kunder, der allerede køber kapsler online, der får det lettere, men også kunderne i de fysiske butikker kan få gavn af den nye ordning.
- Hvis de står i kø butikken, så oplyser vi dem om, at de i stedet kan bestille via vores mobilapp og få det leveret ved et af de 1250 pick up points eller i en af de tre Nespresso-butikker morgenen efter, forklarer han.
Flere tilbud på vej
Og der vil komme langt flere services i den retning fra Nespresso i fremtiden, slår Johan Bäckström fast.
Kaffegiganten har allerede i dag en række tjenester, som man ikke udnytter fulgt ud, mener han. Det gælder både muligheden for at bestille en ekspreslevering, der kommer samme dag, eller bestille til en valgfri adresse, så man også kan få kaffekapslerne leveret på kontoret.
- Det kan også være, at man i fremtiden kan få leveret en pakke til den parkeringsplads, hvor ens bil står parkeret. Vi kan tage det her meget længere for at gøre det så nemt som overhovedet muligt for kunderne at få deres kapsler hjem, siger Johan Bäckström til detailfolk.dk.
Nespresso regner med, at godt halvdelen af dem, der i dag bestiller kapsler online, vil benytte sig af muligheden for at hente deres kapsler ved et af de mange nye pick up points.
Nespresso har tre butikker og en webshop i Danmark. Brandet er ejet af Nestlé og så dagens lys i Schweiz i 1986.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter