Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Nemlig.com tiltrækker kunder med discountpriser

Foto: detailfolk.dk



Friday den 28 March 2014 kl. 05:50 af: Freja Thorbech

Billige priser har fået flere forbrugere til at lægge deres dagligvareindkøb online hos Nemlig.com.

Flere og flere kunder lægger varer i den virtuelle kurv hos nemlig.com.

Onlinesupermarkedet indledte i oktober en aggressiv prisstrategi, hvor mere end 1.600 produkter blev prismatchet med varer i Netto. Det har nu på rekordtid resulteret i en markant kundefremgangen og stigende omsætning. Nemlig.com har på under fem måneder skabt en vækst på 80 procent mod en forventet vækst på 50 procent over 12 måneder.

- Det er gået vanvittig stærkt. Vi havde bestemt ikke troet, at det ville gå så hurtigt. Men vores prismatch mod Netto på mere end 1.600 dagligvarer har vist, at der er en kæmpe interesse for at handle dagligvarer på nettet, når det kan gøres lige så billigt som i de fysiske discountsupermarkeder, siger adm. direktør og stifter af nemlig.com, Stefan Plenge, i en udtalelse.

Discountvarerne trækker

En ny undersøgelse udarbejdet af webbureauet Dwarf, som har kortlagt 2000 danskeres indkøbsvaner på nettet, viser en markant interesse for at handle dagligvarer online. 15 procent af de adspurgte svarer, at de har købt deres dagligvarer over nettet i 2013, mens 49 procent svarer, at de forventer at prøve online dagligvareshopping i 2014.

LÆS OGSÅ: Danskerne vil købe dagligvarer online

Og hos nemlig.com fornemmer man, at det især er de billige priser, der trækker i forbrugerne.

- Der er en klar tendens. Ingen vil betale for meget for deres basisvarer eller levering. Vi kan i den grad mærke en efterspørgsel på dagligvarer til discountpriser, siger Stefan Plenge.

Nemlig.com åbnede i august 2010 og er i dag Danmarks største online supermarked med over 300 ansatte og en omsætning på et trecifret millionbeløb. Ud over discountvarerne har nemlig.com også et stort udvalg af delikatessevarer og samarbejder med blandt andre Cofoco og Meyers.For nyligt købte Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen halvdelen af det fremadstormende netsupermarked.

LÆS OGSÅ: Modemilliardær køber halvdelen af nemlig.com



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD