Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Modemilliardær køber halvdelen af nemlig.com

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 30 January 2014 kl. 08:14 af: Freja Thorbech

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen køber sig ind i det fremadstormende online supermarked nemlig.com.

Anders Holch Povlsen har været ude med den helt store indkøbskurv.

Bestseller-ejeren har gennem et investeringsselskab købt 49 procent af aktierne i online supermarkedet nemlig.com. De resterende 51 procent beholder stifter og adm. direktør i nemlig.com Stefan Plenge, skriver Berlingske Business.

- Jeg tror, at nemlig.com kan blive en af de bedste online forhandlere af dagligvarer. Deres forretningsmodel kan vise sig at være mere effektiv end traditionelle supermarkeders, siger Anders Holch Povlsen i en udtalelse.

Han understreger, at investeringen ikke betyder, at Bestseller er på vej ind på dagligvaremarkedet.

-Bestseller er en modeforhandler, og det er en ren finansiel investering, der er lavet gennem et investeringsselskab uafhængigt af Bestseller, siger Anders Holch Povlsen.

Vil sætte turbo på forretningen

Hos nemlig.com er stifter og adm. direktør Stefan Plenge ikke overraskende glad for kapitaltilførslen, som skal understøtte den fortsatte positive udvikling og ekspansion af virksomheden.

- Denne blåstempling af nemlig.com giver os et fantastisk rygstød. Nu får vi for alvor mulighed for at sætte turbo på udviklingen, forfølge flere af vores drømme og gøre det endnu mere attraktivt at handle dagligvarer på nettet, siger han.

Dermed intensiveres kampen på online dagligvaremarkedet, hvor blandt andet også Irma.dk satser stort.

LÆS OGSÅ: Irma i ny stor satsning på nettet

Anders Holch Povlsen har tidligere investeret i store onlinespillere som Zalando, Asos og SmartGuy. Han understreger, at han ser et stort potentiale i internethandlen, men de mange investeringer i forskellige e-handlere hænger ikke indbyrdes sammen, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Bestseller øger ejerandel i vækst-komet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD