Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Bestseller leverer utilfredsstillende regnskab

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 21 November 2013 kl. 14:39 af: Freja Thorbech

På trods af et milliardoverskud lever selskabet ikke op til egne forventninger i det netop fremlagte årsregnskab.

En nettoomsætning på 19,2 milliarder kroner og et resultat før skat på 1,4 milliarder kroner ville stille mange virksomhedsejere tilfredse.

Det er dog ikke tilfældet for Bestseller-ejer og adm. direktør Anders Holch Povlsen, der er skuffet over det netop fremlagte årsregnskab. 

- Vi ser med tilfredshed på, at vi har formået at skabe en omsætningsfremgang i et stærkt konkurrencepræget marked med vigende priser, men det er ikke nok til at løfte vores regnskab til det ønskede niveau. Vi har stadig udfordringer med vores indtjeningsevne, og i forhold til vores forventninger er årets resultat før skat på 1,4 milliarder klart utilfredsstillende, siger han i en pressemeddelelse.

Øget fokus på detail

Det er særligt driften af egne butikker, der ikke har resulteret i en tilfredsstillende indtjening.

- Det er vigtigt, at vi investerer mere i udviklingen af vores detailvirksomhed, og vi skal være hurtigere til at få vores produkter ud i butikkerne. Det kræver et skarpt fokus og et tæt samarbejde med vores butikspartnere og leverandører at forenkle og effektivisere vores procedurer. Vi skal i det hele taget fokusere på at minimere vores omkostninger i hele værdikæden, så vi sikrer en sundere balance mellem indtægter og udgifter, siger Anders Holch Povlsen.

På den netop offentliggjorte Forbes liste over de rigeste i Danmark indtager Anders Holch Povlsen en andenplads med en estimeret formue på knap 40 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Detail-familier blandt Danmarks rigeste



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD