Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Miinto fortsætter tocifret omsætningsvækst i Skandinavien

Group CEO i Miinto Konrad Kierklo er godt tilfreds med årets resultat.
Foto: Miinto.dk



Sunday den 21 June 2015 kl. 10:30

Den danske modeportal har gennemført en succesfuld turnaround i Skandinavien og fortsætter de høje vækstrater. Samlet set giver Miinto dog fortsat underskud.

2014 har været et år i turnaroundens tegn for Miinto.

Den danske online modeportal kan i det netop fremlagte årsregnskab melde om en tocifret toplinjevækst i Skandinavien og sikrer sig derved en omsætning, der ligger et pænt stykke over 300 millioner kroner.

Samtidig lander driftsoverskuddet på på 1,8 millioner millioner kroner, hvilket skal ses i sammenhæng med et minus på 24 millioner kroner året før.

Ser man ud over det skandinaviske hjemmemarked må Miinto i sit holding-regnskab melde om et minus på lidt over 10 millioner kroner. Det hænger dog sammen med en afskrivning af lukkede af markeder på 7,9 millioner kroner samt en investering på det spirende hollandske marked på 3,6 millioner kroner, forklarer Group CEO i Miinto Konrad Kierklo, der er godt tilfreds med resultatet, der er modeplatformens bedste hidtil.

- Vi er super tilfredse. Det har været hårdt at lave den her turnaround og samtidig have en strategi om at vækste på toplinjen. Det er der mange, der siger, er op ad bakke, men vi har formået at beholde den tocifrede vækst på toplinjen og samtidig få lavet den turnaround, som vi har kæmpet for, siger han til detailfolk.dk.

På vej med nye tiltag

Det gode resultat er ifølge direktøren en konsekvens af, at Miinto har søsat en række tekniske forbedringer og innovationer på både B2B og B2C-siden, ligesom man har fået en fungerende kampagnestruktur på plads for hele sortimentet.

- Helt konkret har vi løftet vores konverteringsrate væsentligt på tværs af stort set alle kilder samt forbedret os til en billigere gennemsnitlig klikpris på vores betalte kanaler. Det giver tilsammen vækst og en billigere kundehvervningspris, forklarer Konrad Kierklo.

Fremadrettet har Miinto også flere planer i støbeskeen. 

- Nu er planen, at alt hvad vi tjener skal geninvesteres, siger Konrad Kierklo og løfter sløret for, at Miinto i løbet af året vil lancere nogle nye spændende produkter til de butikker, der benytter sig af Miintos platform. Præcis hvad vil han dog ikke ud med.

- Jeg kan sige så meget, at vi har kigget på modellen og set på, hvordan kan vi gøre det endnu mere rentabelt for butikkerne at være en del af Miinto og gøre det til en mere naturlig beslutning, at når man starter en butik, så skal man også automatisk kigge på Miinto, siger Konrad Kierklo til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Miinto får modeprofil i bestyrelsen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD