Medarbejdere har fået nok af konflikt: Står uden løn
Stridighederne mellem Jensens Bøfhus og 3F er stadig ikke forbi. Men en utilfreds gruppe af ansatte har nu fået sat lidt skub i sagerne.
Den efterhånden gordiske knude af uenigheder mellem Jensens Bøfhus og fagforeningen 3F venter stadig på at blive løst.
På grund af den faglige strid, der har stået på i et års tid, er Jensens Bøfhus afskåret fra regeringens hjælpepakker. Det giver til et økonomisk handicap, og siden jul har ansatte i virksomheden været sendt på orlov uden løn, skriver flere medier - herunder Berlingske og Ekstra Bladet.
Situationen har fået en gruppe ansatte til at lange ud efter især 3F i en fælles erklæring. De mener ikke, at fagforeningen kæmper deres sag.
- Jeg kan se sagen fra begge sider, men problemet er, at vi medarbejdere bliver glemt, mens de har travlt med at bekrige hinanden, siger initiativtager Marwa Hassan blandt andet til Ekstra Bladet,
Fagforeningen reagerer
De stridende parter blev onsdag samlet under en debat på DR P1, hvor en ung medarbejder blandt andet talte for at stoppe konflikten.
Siden har 3F udsendt en pressemeddelelse, hvor fagforeningen inviterer Jensens Bøfhus til et møde for at finde en løsning. Tidligere har 3F afvist at have startet konflikten.
- Der kan ikke være tvivl om at det, som både 3F og Jensens Bøfhus A/S nu skal kere sig om, er de unges situation. De står uden indtægtsgrundlag, og nu er det på tide, at parterne tager det ansvar på sig, siger Peter Lykke Nielsen. Han er forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Torsdag formiddag har Jensens Bøfhus endnu ikke svaret offentligt på invitationen.
En lokumsaftale
Det er forhandlingerne om en ny overenskomst for medarbejderne i Jensens Bøfhus, som har fået parterne til at stå så stejlt over for hinanden.
Jensens Bøfhus vil have en aftale ligesom rivalen Restaurant Flammen, hvor medarbejderne ikke falder ind under overenskomsten for tjenere. Det giver mulighed for at justere lønningerne for de kommende medarbejdere, har den adm. direktør, Anders Nikolaisen, tidligere gjort rede for.
Men den er 3F altså ikke med på. Uenighederne faldt sammen med starten på coronakrisen i marts 2020, hvor Jensens Bøfhus måtte fyre 250 medarbejdere, fordi hjælpepakkerne ikke var en mulighed.
- Det er sørgeligt at gennemføre unødvendige fyringer alene på grund af fagbevægelsens og regeringens lokumsaftale, sagde Anders Nikolaisen dengang i en pressemeddelelse.
- Vi pålægger det fulde ansvar for afskedigelserne på regeringen og overvejer at rejse sag mod staten for forskelsbehandling og erstatning for vort og vores medarbejderes tab, fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Flere restauranter risikerer at lukke i kendt bøfkæde
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter