Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Flere restauranter risikerer at lukke i kendt bøfkæde

Foto: detailfolk.dk



Nøgletal for Jensen's Food Group A/S (TDKK):

Nettoomsætning
2019: 471.524
2018: 480.520
2017: 570.514

Resultat af primær drift
2019: -3.634
2018: -57.191
2017: -30.534

Årets resultat
2019: 8.654
2018: 66.705
2017:-156.701

Kilde: Jensen's Food Group A/S, Årsrapport for 2019

Monday den 12 October 2020 kl. 09:43

Restriktioner gør livet lidt mere surt for Jensens Bøfhus, hvor en række restauranter er ved at være helt møre og risikerer lukning.

Da topchefen for Jensens Bøfhus - Anders Nikolaisen - i foråret kunne præsentere et pænt overskud efter flere år med usikker økonomi, kaldte han sejren for “bittersød.”

Det gjorde han, fordi coronakrisen allerede på daværende tidspunkt så ud til at blive en gevaldig udfordring gennem 2020. Og han skulle vise sig at få ret.

Fire af kædens 21 restauranter har det lige nu så svært, at de risikerer at lukke. To af dem ligger i København, mens de resterende har adresse i Silkeborg og Viborg, skriver TV2 Fyn.

- Vi har oplevet en omsætning, der er gået op og ned under coronatiden, siger Anders Nikolaisen til TV2 Fyn.

- Det kan vi godt navigere i. Men efter at statsministeren har forlænget restriktionerne, er vi gået et ryk nedad, og dét har gjort det kritisk for de her fire restauranter, fortsætter han.

Lagde afstand til dyb krise

Sidste år fik Jensens Bøfhus endelig lagt lidt afstand til de turbulente krise-år, som truede hele forretningen på sin eksistens og førte til en afsked med kædens stifter og mangeårige direktør, Palle Skov Jensen

Bundlinjen lød på godt 8,6 millioner kroner. Det var godt nok væsentligt mindre end året før, hvor overskuddet var helt oppe på 66 millioner - men det skyldtes først og fremmest regnskabsteknik.

Denne gang fortæller nøgletallene en positiv historie, skrev Anders Nikolaisen i et opslag på LinkedIn.

- Vi har fået vendt skuden i det halvandet år, jeg har været der. Det har været en rigtig hård proces. Jeg skylder en kæmpe stor tak til mine kolleger i ledelsen og til alle vores dedikerede medarbejdere, skrev han.

LÆS OGSÅ: Ekspansion sætter likviditeten under pres i fastfood-kæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD