Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Matas’ omsætning skrumper

Foto: detailfolk.dk



Friday den 27 May 2016 kl. 10:29 af: Søren Duran Duus

Overskuddet hos Matas steg en smule i 2015/16 – men især fjerde kvartal har omsætningsmæssigt været udfordrende for materialistkæden.

Danmarks største materialistkæde, Matas, kommer ud af det seneste regnskabsår med et noget blandet resultat.

Bestyrelsen for Matas A/S har fredag behandlet og vedtaget årsrapporten dækkende fra 1. april 2015 til 31. marts 2016.

Årsrapporten viser, at nettoomsætningen i løbet af året faldt fra 3433 til 3426 millioner kroner, mens bruttoresultatet omvendt steg fra 1595 til 1605 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 0,6 procent.

Matas' ebita-margin faldt fra 17,5 procent i 2014/15 til 17,2 procent i 2015/16.

- 2015/16, og i særdeleshed fjerde kvartal, har omsætningsmæssigt været udfordrende for Matas. Det er derfor glædeligt at den svage udgang på regnskabsåret specielt i marts blev mere end opvejet af en god start på det nye regnskabsår, således at marts og april samlet set havde positiv omsætningsvækst, fremhæver Terje List, administrerende Matas-direktør.

LÆS OGSÅ: Matas-konkurrent afslører mange nye butiksåbninger

Øjner vækstmuligheder

Selvom om konkurrencen er hård og tiltagende, særligt på grund af Normal-kædens kraftige vækst og ekspansion af butikker over hele landet, øjner Terje List vækstmuligheder:

- At vi trods de svære betingelser for helåret 2015/16 har fastholdt omsætning, indtjening og likviditetsskabelse på et højt niveau betyder, at vi planlægger igangsættelse af et forøget aktietilbagekøbsprogram allerede i regnskabsårets andet kvartal.

- Med udviklingen af en række nye strategiske initiativer, hvoraf nogle igangsættes allerede i 1. halvdel af 2016/17, ser vi positivt på nye vækstmuligheder i 2016/17, siger Matas-direktøren.

LÆS OGSÅ: Nye tiltag skal øge vækstmulighederne hos Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD