Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Langt fra alle sager om ulovligt spam bliver anmeldt

Foto: detailfolk.dk



Friday den 31 May 2013 kl. 14:34 af: Freja Thorbech

Selvom Forbrugerombudsmanden får mange anmeldelser om ulovlig udsendelse af spam, er det kun toppen af isbjerget, der bliver anmeldt, mener man hos den uafhængige myndighed.

Forbrugerombudsmandens spampostkasse bugner af henvendelser, men det er langt fra alle sager om ulovligt spam, der kommer myndigheden for øje.

Sidste år tikkede der 1.009 mails ind om måneden i den dertil indrettede postkasse, mens der i 2011 i gennemsnit kom 933 mails om måneden fra forurettede forbrugere.

LÆS OGSÅ: Rekordår for klagesager hos Forbrugerombudsmanden

Spampostkassen er oprettet for at forbrugerne kan klage over reklamer, som de modtager på mail uden at have anmodet om dem.

Selvom der kommer mange henvendelser, er det langt fra alle spamudsendelser, der bliver anmeldt af årvågne forbrugere, mener man hos Forbrugerombudsmanden. Tværtimod.

- Vi ser kun toppen af isbjerget, siger Tina Morell, der er chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden til detailfolk.dk.

Samtidig er det langt fra alle sager, som Forbrugerombudsmanden går videre med.

- Vi har ikke ressourcer til at tage alle sager op, forklarer Tina Morell.

Men en lang række af de sager, som havner i indbakken hos den uafhængige myndighed, bliver politianmeldt.

Ofte mindre erhvervsdrivende

Det er svært at tegne et entydigt billede af de virksomheder, der overtræder markedsføringslovens § 6 om udsendelse af spam. Men en ting har mange af dem tilfælles:

- Det er ofte mindre erhvervsdrivende, der gør det mere eller mindre bevidst, siger Tina Morell.

Det kan der være flere grunde til, mener hun.

- Jeg kunne godt forestille mig, at når man er nystartet, så kender man måske ikke reglerne. Samtidig har man måske et lavt budget, og så er det en billig og nem måde at få sit budskab ud på, siger chefkonsulenten.

De store virksomheder skal dog ikke pudse glorien for tidligt.

- Går vi tilbage i tiden, ser vi også eksempler på store virksomheder, der har overtrådt reglerne. Vores største bøde på det her område gik sidste år til DSB for at udsende et hav af sms’er, men de store er generelt ved at have lært det

Tina Morell mener ikke, at virksomhederne bryder reglerne, fordi de er indviklede og svære at forstå.

- Du må ikke sende reklamer ud på mail uden samtykke. Det er et ret simpelt budskab, siger hun til detailfolk.dk.

Bliver virksomhederne dømt i sager om udsendelse af spam, risikerer de en bøde på minimum 10.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Danske virksomheder i ulovlige konkurrencer på Facebook



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD