Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Kæde: På dette punkt holder kunderne stand mod inflationen

Jan Larsen, kædedirekør i Irma. Foto: PR.
Foto: PR



Kæde: På dette punkt holder kunderne stand mod inflationen
Tuesday den 11 October 2022 kl. 10:06 af: Kristian Holgersen

Trods stigende priser holder kunderne fast i en særlig del af sortimentet, lyder det fra en af landets store dagligvarekæder.

Selvom en uskyldig tur i supermarkedet koster en del mere, end den plejer at gøre, så holder kunderne stadig fast i de økologiske varer i Irma.

Andelen af økovarer er nemlig stadig stigende, lyder meldingen fra den sjællandske dagligvarekæde. Lige er nu er den på 36,4 procent af salget, og det er en lille tand bedre end samme periode sidste år, hvor niveauet var 35,8 procent.

- Vi er meget glade for, at vi vækster på andelen af økologisalg i målingerne, siger Jan Larsen i en pressemeddelelse. Han er kædedirektør i Irma.

- Økologi er en vigtig mærkesag for os, og for mange af vores kunder et meget bevidst valg. På Mejeri har vi den højeste økoandel, på 67 procent. Det bestyrker os i, at vi kan nå vores mål om at nå en økologiandel på 50 procent i 2025, som den første supermarkedskæde i verden, siger han.

Den butik i Irma, der har den største økologi-andel, er Irma Nørrebrogade 3 med en andel på 48 procent.

For at styrke salget yderligere vil Irma udvide sortimentet og fortsætte med at sætte midler af til kampagner.

Irma har godt 65 butikker på Sjælland.

LÆS OGSÅ: Irma starter et samarbejde med kendt tusindkunstner 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD