Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Kamera-producent betaler millionbøde for at styre detailpriser





Monday den 24 April 2017 kl. 11:05 af: Kristian Holgersen

Et såkaldt kickback-system skulle holde forhandlernes priser på kameraer oppe, lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Olympus Danmark A/S skal betale en bøde på 3,6 mio. kroner for at overtræde konkurrencelovgivningen. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge myndighederne har medarbejdere hos Olympus Danmark indgået konkurrencebegrænsende aftaler med en række forhandlere af selskabets kameraer med det formål at holde salgsprisen oppe. Forseelsen fandt sted i en to-årig periode frem til november 2013.

- Forbrugerne kan have betalt for meget for Olympus’ kameraer. Olympus Danmarks prissystem var skruet sammen, så det havde karakter af bindende videresalgspriser, og det er ulovligt, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, i pressemeddelelsen.

- Olympus Danmark havde mulighed for at styre forhandlernes detailpriser via et såkaldt kickback-prissystem, som bl.a. betød, at forhandlernes reelle indkøbspris afhang af, om de solgte kameraerne videre til mindst den pris, som Olympus havde fastlagt, fortsætter han.

Producent beklager

I en skriftlig kommentar til Detailfolk bekræfter Olympus sagen.

- Selskabet accepterer sit ansvar og beklager oprigtigt forsøgene på at påvirke prisniveauet hos forhandlerne, lyder det fra Rei Okubo, Regional Division Manager hos Olympus.

Han understreger samtidig, at Olympus har samarbejdet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem hele forløbet for at få opklaret sagen. 

 - Olympus bygger på et fundament af integritet, gennemsigtighed og etik. Derfor indgik gik vi straks et samarbejde med myndighederne og hjalp med at fremskaffe de nødvendige oplysninger.

- Olympus Danmark vil sørge for at opfylde alle juridiske og etiske krav med kompromisløs integritet, afslutter han.

 LÆS OGSÅ: Møbelgrossist idømt stor bøde: Ville diktere forhandlerens priser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD