Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Forbrugerombudsmand: Reklame gør kvindelige håndværkere til sexobjekter

Det er denne reklame som Forbrugerombudsmanden efter to klager, har vurderet kan virke kønsdiskriminerende.




Wednesday den 8 March 2017 kl. 10:49 af: Dennis Clausager

En annonce med en lettere påklædt kvinde er kønsdiskriminerende. Det mener Forbrugerombudsmanden, der retter kritik mod Danske Byggecentre.

En annonce i Ekstra Bladet i starten af 2016 har fået Forbrugerombudsmanden op af stolen, og hun retter nu kritik af organisationen Danske Byggecentre, der står bag annoncen. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Sex i arbejdsmæssig sammenhæng

Annoncen blev indrykket én gang i forbindelse med messen ”Byggeri 16”. Udover overskriften ”Øl, fliser og fagmekanik”, var der under billedet også følgende tekst; ”Der er noget for både husarerne, tømrerne og murerne”.

Det har fået Forbrugerombudsmanden til at udtale kritik af annoncen, og ombudsmanden mener, at reklamens overskrift sammenholdt med billede og tekst primært henvendte sig til mandlige håndværkere og spillede på en antagelse om mænds fantasi eller mulighed for sex i arbejdsmæssig sammenhæng.

Da reklamen primært var rettet mod mandlige håndværkere, og da den letpåklædte kvinde fremstod som en kvindelig håndværker, kunne reklamen derfor opfattes som om, at kvindelige håndværkere reduceres til sexobjekter.

Ifølge Forbrugerombudsmanden kunne reklamen derfor virke nedværdigende eller krænkende overfor kvinder i håndværkerfaget, selv om reklamen anvendte humoristiske virkemidler, der kunne signalere, at reklamen ikke var alvorlig ment.

Undlader lignende tiltag

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, har nu skrevet til Danske Byggecentre, at hun går ud fra, at brancheforeningen fremover undlader at bruge lignende markedsføringstiltag.

- Der står i retningslinjerne, at en reklame skal være udformet, så den ikke indeholder eller er egnet til at fremme kønsdiskrimination. Denne reklame kan dog opfattes som om, at kvindelige håndværkere bliver reduceret til sexobjekter. Derfor kan den virke nedværdigende eller krænkende for kvinder i håndværkerfag, siger Christina Toftegaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Forbrugerombudsmand: Normal vildleder forbrugerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD