Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

JYSK fejrer jubilæum: Fra en til 2.100 butikker

Foto: Jysk



Wednesday den 2 April 2014 kl. 11:01 af: Freja Thorbech

I dag er det 35 år siden, at den første JYSK-butik slog dørene op. Nu har Lars Larsens dynekæde mere end 2.100 butikker i 36 lande.

Det var en ambitiøs købmand, der slog dørene op til sin første butik på Silkeborgvej i Aarhus den 2. april 1979.

40 butikker med udstyr til boligen ville Lars Larsen have rundt om i landet, og 35 år efter den første butiksåbning kan man konstatere, at planerne gik over al forventning. 

- Min drøm i begyndelsen var at åbne 40 butikker rundt om i Danmark – og nu her 35 år efter har vi rundet over 2.100 butikker. Det er helt fantastisk – så nu holder vi fødselsdag med gode tilbud til vores kunder, siger Lars Larsen i en udtalelse.

Fra en til to butikker på 14 dage

Allerede 14 dage efter den første åbning, slog Dyne-Larsen dørene op til butik nummer to. Frem til 2001 var butikkerne kendt under navnet JYSK Sengetøjslager. I 1984 åbnede den første JYSK-butik uden for Danmark. Det skete i Tyskland, og i dag har kæden butikker i 36 lande.

JYSK-koncernen omsætter årligt for 18,9 milliarder kroner og beskæftiger 18.500 medarbejdere. Lars Larsen ejer i dag også møbelkæderne Bolia.com, IDEmøbler og ILVA.

35-års dagen for den første butiksåbning er blevet markeret siden den 29. marts med tilbud og konkurrencer, ligesom kunderne også vil blive budt på kage og wienerbrød i butikkerne lørdag den 19. april.

LÆS OGSÅ: JYSK fremlægger rekordregnskab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD