JYSK under tysk beskydning
Den danske dynevirksomhed bliver i tysk tv beskyldt for at presse lønningerne og se skævt til fagligt organiserede medarbejdere.
Den danske detailgigant JYSK bliver i Tyskland kritiseret for sin måde at drive virksomhed på i landet.
Det er den tyske tv-kanal NDR, der i programmet 'Panorama - Die Reporter' har sat fokus på Dänisches Bettenlager, som den virksomhed, der driver JYSK's aktiviteter i Tyskland hedder. Flere tidligere medarbejdere og chefer i både Tyskland og Polen udtaler sig i udsendelsen kritisk om Dänisches Bettenlager. En tidligere medarbejder fortæller blandt andet, at der blev set skævt til hende, da hun meldte sig ind i en fagforening og krævede løn efter overenskomsten, mens også flere tidligere praktikanter fortæller, at de er blevet underbetalt for deres arbejde.
Vrede kunder på Facebook
I løbet af aftenen i går og dagen i dag har udsendelsen fået flere tyskere til tasterne på Facebook. På JYSK's danske Facebook-side giver flere luft for deres forargelse og spørger ind til, om det virkelig kan passe.
- Dänisches Bettenlager skam jer!, er der blandt andet en, der skriver.
En anden linker til udsendelsen og spørger:
- Korrekt eller ej?
Det har fået JYSK til at formulere et svar, der konsekvent bliver givet til samtlige indlæg på siden:
- TV-udsendelsen var baseret på interviews med en håndfuld tidligere medarbejdere. Men det er ikke et billede, som Dänisches Bettenlager generelt kan genkende i Tyskland, hvor de har mere end 7.000 medarbejdere. Dänisches Bettenlager - og JYSK - kommenterer af princip aldrig på individuelle ansættelser, men vil i stedet bede dem om at henvende sig direkte til Dänische Bettenlager, hvis de har feedback i forbindelse med specifikke oplevelser, skriver JYSK på sin Facebook-side.
LÆS OGSÅ: IKEA reol skaber Facebook-furore
Lars Larsen åbnede den første JYSK-butik i 1979, og i dag har kæden over 2.100 butikker og 18.500 medarbejdere i 36 lande. I Tyskland har JYSK 884 butikker under navnet Dänisches Bettenlager.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter