Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Højeste forbrugertillid i seks år

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 23 January 2014 kl. 11:45 af: Freja Thorbech

De danske forbrugere ser lyst på fremtiden rent økonomisk.

Der er godt nyt til den danske økonomi.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at indikatoren for forbrugertilliden i januar er på 6,3 mod 2,9 i december. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.

Og med den stigning er forbrugertilliden på sit højeste niveau siden 2007, skriver cheføkonom i handelsbanken Jes Asmussen i en kommentar til tallene. Han understreger dog, at der er et relativt stort positivt løft fra sæsonmæssige forhold i januar. Det gælder blandt andet en stigning i vurderingen af, hvor attraktivt det er at købe større forbrugsgoder i forbindelse med udsalgene.

- Renset for disse forhold var der således tale om et lille fald i forbrugertilliden fra 5,3 til 5,1, hvilket dog ikke ændrer ved, at optimismen fortsat ligger på et niveau ikke set siden foråret 2008, skriver Jes Asmussen i sin kommentar.

Forventer bedring om et år

Den danske detailhandel kan lune sig på dagens tal, der kommer efter gårsdagens skuffende nyhed om en dårlig julehandel.

LÆS OGSÅ: Danskerne svigtede butikkerne i december

Forbrugerne forventer, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Samtidig forventer de også, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år.

Forbrugernes vurdering af deres nuværende økonomiske situation er dog faldet lidt, og det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor de ikke er styrtet ud i butikkerne med pungen fremme.

- Den fortsat relativt afdæmpede vurdering af familiernes egen økonomiske situation kan være en af årsagerne til, at forbruget ikke har vist tegn på nogen synderlig bedring, skriver Jes Asmussen i sin kommentar.

LÆS OGSÅ: Sådan frister man forbrugerne i en krisetid



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD