Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Har du styr på udsalgsreglerne?

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 25 June 2013 kl. 09:56 af: Puk Holm Hansen

Når sommerudsalget i disse dage springer ud i fuldt flor de fleste steder, er der faktisk en del regler at holde styr på. Kender du dem alle?

Når sommerudsalget bliver skudt i gang i disse dage, er det godt at være opdateret på udsalgsreglerne. Har du styr på reglerne, inden du går i dialog med kunderne? Hvis ikke, så læs om nogle af de vigtige regler her.

LÆS OGSÅ: Sommerudsalg 2013 - her er startdatoerne

Hvornår er det en udsalgsvare?

Det er vigtigt at vide, hvornår man må kliste det gule skilt med "udsalg" op ved en vare eller en hylde, for udtrykket "udsalg" må i følge markedsføringsloven kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er tale om en vare, som umiddelbart forud for udsalget var til salg til en højere pris i forretningen, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på forbrug.dk.

For eksempel må varer, der er indkøbt særligt fordelagtigt, og derfor kan sælges billigere end normalt, eller varer der sælges umiddelbart efter indkøb, ikke sælges som "udsalgsvarer", ifølge forbrug.dk.

Skal man tilbyde returret?

Mange tror, at man aldrig har returret på udsalgsvarer, men det er ikke en helt korrekt opfattelse. Hvis butikken normalt tilbyder fortrydelses- eller ombytningsret, har kunden som udgangspunkt også denne ret på udsalgsvarer, medmindre det fremgår tydeligt af tilbuddet, at varen ikke kan returneres, skriver forbrug.dk.

Så hvis du vil være sikker på ikke at få udsalgsvarer retur, så sørg for, at det fremgår at skiltet, at varen ikke kan returneres.

LÆS OGSÅ: Kender du reglerne i udsalgsjunglen?

Altid to års reklamation

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den to-årige reklamationsret også gælder for udsalgsvarer. Har varen fejl eller mangler, som kunden blev gjort opmærksom på ved købet, og som er årsagen til prisnedsættelsen, gælder reklamationsretten dog ikke, ifølge forbrug.dk.

Det er derfor vigtigt, at gøre kunden opmærksom på de fejl, varen måtte have, før købet.

Læs om flere udsalgsregler og andre detailemner på www.forbrug.dk
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD