Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Har du styr på byttereglerne på nettet?

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 10 January 2013 kl. 11:10

Hvor længe kan en gave byttes, når den er købt på nettet? Og hvem betaler fragten? Få svarerne her:

Det er såre enkelt i de fleste fysiske butikker. Har du fået en gave, du ikke kunne bruge, går du bare ned i butikken og får den byttet. Knapt så enkelt er det, når varen er købt på nettet og en af de ting, der kan få folk til at tøve med at købe gaver på nettet, er retursystemet. For hvad nu, hvis gavemodtageren vil have varen byttet? Hvordan er det så lige reglerne er?

Her kan du læse nogle af hovedreglerne for returnering af varer på nettet, lavet af e-mærket: 

Hvor længe kan varen byttes?

Ifølge lovgivningen er der 14 dages returret, så snart modtageren får pakken. Op til jul tilbyder mange internetbutikker dog, at varen kan byttes til januar. Gavemodtageren skal huske at få ordrebekræftelsen, da den fungerer som kvittering. 

Hvem betaler fragten?

Du betaler selv for returfragten. Mange netbutikker tilbyder dog gratis ombytning, og oplyser de det ikke, er det en god ide at ringe eller skrive til netbutikken og spørge. Er varen gået i stykker, er der ikke længere tale om fortrydelse, men om en reklamation. Er det tilfældet, er det netbutikken, der betaler for, at du sender varen retur.

Hvad med varens tilstand?

Man skal tænke sig om, inden man pakker gaverne helt ud og passe på med at fjerne emballage og plombering. Emballage på gaver som bøger og cd'er må ikke fjernes, heller ikke selvom du lige vil læse bag på bogen, hvad den handler om. Har du derimod fået et par sko eller lignende, må du gerne åbne pakken og prøve dem.

Hvordan skal varen sendes?

Det er dit ansvar, at varen ikke går i stykker undervejs til netbutikken, derfor er det vigtigt, at du pakker den godt ind og forsegler med tape. Du kan eventuelt sende den i originalindpakningen. E-mærket anbefaler desuden, at du sender varen retur som forsikret post. 

Kilde: e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel. Følgende organisationer står bag e-mærket: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

(redigeret af detailfolk.dk)

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD