Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Grydekampagne må indføre ventelister og sms-service

Foto: dsguld.dk



Thursday den 15 November 2012 kl. 10:00 af: Mette Winkler

Dansk Supermarked indførerer et bestillingssystem med sms-service for at kunne styre kundernes overvældende tilslutning til grydekampagne.

Kunder er gået forgæves i jagten på de potter og pander, man siden juli har kunne samle point til at få 70 procent på, når man købte ind i Føtex, Bilka eller Salling. Men det er slut nu. Dansk Supermarked har indført en bestillingsordning, så kunderne ikke længere skal vente forgæves på udsolgte gryder.

- Frem til lørdag 1. december kan kunder med fyldte samlehæfter henvende sig i enhver Føtex, Bilka eller Salling og få udleveret et værdibevis på lige netop den gryde eller den pande, de har brug for. Når den ønskede vare ankommer til butikken, bliver den sat til side, og kunden modtager en sms om, at varen kan hentes og betales i butikken, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Gryden er på bordet senest i januar

Jean Ladehoff, der er indkøbsdirektør for nonfood i Dansk Supermarked, lover i meddelelsen, at alle kunder senest i januar har fået mulighed for at købe de gryder og pander, de har samlet guldmærker til.

– Kampagnen skulle egentlig være sluttet i december, men med den overvældende efterspørgsel strækker vi den nu, så alle vores kunder kan nå at få det, de har samlet mærker til. Med de nye ventelister og sms-service kan vi sikre, at ingen kunder går forgæves, siger han i en kommentar.

Kunderne kan samle guldmærker frem til 17. november. For hver 50 kr. man handler for, modtager man et guldmærke ved kassen. Når samlehæftet er fyldt ud med 30 guldmærker, kan man købe et produkt fra Thomas Cook & Pour-serien med 70 procent rabat.

LÆS OGSÅ: Supermarkedskæde kan ikke følge med egen kampagne

Overraskende succes

Den store succes har taget Dansk Supermarked på sengen.

- Vi havde naturligvis håbet, at kunderne ville synes godt om kampagnen, men vi havde ikke forestillet os, at efterspørgslen ville nå de højder. Vi har solgt mere end tre gange så mange gryder, som vi havde forventet, siger indkøbsdirektør Jean Ladehoff i en udtalelse.
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD