Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Gigant opretter gratis annonce-genvej til lokale butikker





Wednesday den 22 April 2020 kl. 09:30 af: Kristian Holgersen

En ny platform tilbyder butikker lidt gratis markedsføring. - Vi har mange små handlende blandt vores kunder, siger firmaet bag.

Virksomheden Verifone, som sidder på en stor del af markedet for betalingsterminaler, forsøger at give lokale butikker en hjælpende hånd midt i coronakrisen.

På den nyoprettede hjemmeside Bevardelokale.dk kan butikker, restauratører, massører og andre typer handlende få markedsført tilbud af en enhver slags, skriver Verifone i en pressemeddelelse.

Der er tale om et udstillingsvindue og ikke en decideret netbutik. Selve handlen skal foregå ude i de pågældende butikker.

- De handlende skal selv lægge deres tilbud op, men det vil være helt gratis for både købere og sælgere. De undgår også at skulle bruge penge på annoncering, siger Chris Lund-Hansen. Han er adm. direktør i Verifone.

- For os er det hjælp til selvhjælp. Vi har mange små handlende blandt vores kunder, og vi vil rigtig gerne hjælpe dem gennem krisen. De udgør en vigtig del af grundlaget for vores egen forretning, siger Chris Lund-Hansen.

Ifølge pressemeddelelsen vil marketingafdelingen i Verifone arbejde på at give Bevardelokale.dk et boost på de sociale medier.

Under coronakrisen har der været flere forsøg på at hjælpe det lokale handelsliv - et eksempel er platformen Vielskervoresby.dk, hvor handlende uden en netbutik kan sælge et lille udsnit af deres sortiment online.

LÆS OGSÅ: Digital platform skal være et middel mod aarhusiansk butiksdød



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD