Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fra konkurs til millionoverskud: Skousen har vendt forretningen

Skousens adm. direktør Jonas Dørken optræder selv i kædens reklamer.
Foto: Skousen



Tuesday den 3 February 2015 kl. 05:40 af: Freja Thorbech

Nye ejere og et nyt koncept er noget af det, der har været med til at vende den kriseramte Skousen-kæde, der nu kan melde om sorte tal på bundlinjen.

Den er blevet vendt op og ned på forretningen i Skousen, efter WhiteAway Group overtog selskabet fra Skousen-familien i 2011.

Dengang blev moderselskabet taget under konkursbehandling med en samlet gæld på 200 millioner kroner, inden den konkurrerende onlinegigant overtog kædens franchisebutikker under navnet Skousen Online Service. 

I det netop fremlagte årsregnskab for 2013/14 kan Skousen Online Service så for første gang siden WhiteAway Groups overtagelse melde om sorte tal på bundlinjen. Helt præcist kommer hvidevarefirmaet ud af regnskabsåret med en overskud på 2,98 millioner kroner mod et underskud på 471.000 kroner året før.

- Det er vi godt tilfredse med, siger adm. direktør Jonas Dørken til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Mød manden bag Skousens turnarund

Han begrunder især fremgangen med, at markedsføringen har virket, ligesom kunderne i stadig større grad efterspørger det, som lige netop Skousen kan tilbyde.

- Vi har fået lavet et koncept, hvor vi matcher netpriserne samtidig med, at vi har et meget troværdigt brand. Det er noget, som kunderne rigtig godt kan lide. Jeg tror, at danskerne er ved at være trætte af de her store varehuse, hvor der ikke er den samme service. Vi har i hvert fald oplevet stor efterspørgsel efter den fagmandsviden, som man kan få i Skousen, siger han.

Har skåret omkostninger ned til et minimum

Samtidig har man i firmaet haft fokus på at få skåret omkostningerne ned til et minimum.

- Vi har ikke distriktschefer og regionschefer til at køre rundt til butikkerne, som man typisk har i butikskæder. Som vores navn også indikerer bruger vi forskellige værktøjer online til at servicere butikkerne, og på den måde sparer vi en masse omkostninger, siger Jonas Dørken.

Heller ikke reklame- og mediebureauer bruger Skousen penge på. Det er firmaet selv, der står bag de reklamer, hvor Jonas Dørken selv optræder i rollen som direktør og på forskellige humoristiske måder fortæller danskerne om, at kæden matcher den laveste netpris i de fysiske butikker.

Nye butikker på vej

Skousen oplyser ikke omsætning i regnskabet, men Jonas Dørken fortæller, at den er steget pænt.

Det er blandt andet en konsekvens af nye butiksåbninger. I 2014 slog Skousen dørene op til otte butikker, og planen er, at de nuværende 45 skal udvides til 50 inden for det kommende halve år, fortæller Jonas Dørken. Allerede om to uger, slår Skousen dørene op til den næste i rækken i Holstebro, ligesom man også har planer om at åbne flere i København.

Alle Skousens butikker er drevet af franchisetagere.

LÆS OGSÅ: Skousen ekspanderer med flere butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD