Forbrugere har ret til at skrive negative anmeldelser
Det er forbrugernes ret at skrive negative anmeldelser om butikker og andre virksomheder, slår Forbrugerombudsmanden nu fast.
Selvom det måske ville være rart, hvis man kunne forhindre negative anmeldelser, så må butikker og andre virksomheder ikke begrænse kundernes ret til at ytre sig på nettet.
Det slår Forbrugerombudsmanden fast i forbindelse med en sag, hvor virksomheden Selfie indførte en tavshedsklausul i sine handelsbetingelser.
Ifølge Selfie, der er udlejer af selfie-udstyr, var det hensigten at imødegå trusler fra kunder, som ville give virksomheden negativ omtale, hvis de eksempelvis ikke kunne få rabat eller ikke ville betale for skader på udstyret.
- Som forbrugere har vi ret til at ytre os om et køb. Virksomheder må tåle, at forbrugere kan vælge at dele deres erfaringer, som kan komme andre forbrugere til gavn. Det vil være urimeligt at pålægge forbrugere klausuler, der fratager dem retten til at ytre sig om deres købsoplevelse, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
- Forbrugere har naturligvis ikke ret til at skrive faktuelt urigtige oplysninger om virksomheder. Men virksomheder kan imødegå dette på anden måde end ved brug af tavshedsklausuler, siger hun.
Selfie har fjernet tavshedsklausulen, som ikke er gjort gældende over for nogen forbrugere, lyder meldingen.
NEGATIVE ANMELDELSER
Virksomheder kan ikke forpligte forbrugerne til at give afkald deres ret til at ytre sig, men må tåle forbrugernes subjektive udsagn, for eksempel om de er tilfredse med købet eller har fået god eller dårlig betjening.
Virksomheder kan imødegå forbrugeres faktuelt urigtige oplysninger på anden måde end ved brug af tavshedsklausuler.
På Trustpilot kan virksomheder for eksempel skrive svar til forbrugernes anmeldelser eller bede Trustpilot fjerne åbenbart urigtige anmeldelser. Virksomheder kan også gå rettens vej, hvis anmeldelser er urigtige.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
LÆS OGSÅ: Direktør belønner medarbejdere for femstjernede anmeldelser
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter