EU går til angreb på betalingskortgebyr
EU vil lave et loft for gebyrer ved brug af betalingskort, så det bliver billigere at bruge kortene i butikkerne.
Det skal være billigere for EU-borgere at svinge kortet i butikkerne. Det mener EU-Parlamentets økonomiudvalg og EU-formandskabet, der har lavet en aftale om et loft på gebyrer ved brug af betalingskort som dankortet, Visa- og Mastercard.
Loftet skal sørge for, at gebyret for brug af betalingskort i ens hjemland højest bliver 0,2 procent af den gennemsnitlige betaling med kort i ens land, mens det i udlandet ikke må koste mere end 0,2 procent af den enkelte transaktion i gebyr at svinge kortet.
Allerede i juli sidste år meldte EU-Kommissionen sig på banen for at få en sådan aftale i stand. Nu er repræsentanter fra EU-Parlamentets relevante udvalg blevet enige med EU-formandskabet om en aftaletekst.
Endnu ikke vedtaget
Aftalen er dog ikke helt i hus endnu. Først skal aftalen vedtages formelt af EU-Parlamentets økonomiudvalg, og derefter skal hele EU-Parlamentet vedtage aftalen, ligesom EU-medlemslandene skal nikke ja til aftalen i ministerrådet.
Direktøren for Den Europæiske Forbrugerorganisation, Monique Goyens, mener, aftalen sikrer, at forbrugerne ikke bliver snøret af deres banker.
- Overalt i Europa blev bankerne garanteret en fast indkomst på grund af deres kunders transaktioner. Derfor havde bankerne grund til at udstede de kort med de dyreste gebyrer til deres kunder, siger hun.
- Vi forventer nu, at butikkerne holder deres løfte og lader besparelsen gå videre til forbrugeren.
Det er endnu uvist, hvorvidt det betyder en forbedring af danske forbrugeres vilkår, da man i Danmark ikke har den type gebyrer på betalingskortet dankortet.
Ikke desto mindre glæder nyheden Foreningen for Dansk Internethandel.
- Vi er meget tilfredse med, at EU kommer med et udspil til Interchange-fees, altså "ukendte" gebyrer mellem aktørerne, siger den administrerende direktør, Annette Falberg.
/ritzau/
LÆS OGSÅ: Endelig afgørelse: Billigere at betale med dankort på nettet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter