Enorm udsalgsdag er i gang: Milliarderne ruller
På den første time af Singles Day har kinesisk gigant omsat for næsten 100 milliarder. I Danmark lader forbrugerne sig ikke rive med.
Mens rigtig mange danske butikker er godt i gang med forberedelserne til den kommende Black Friday, finder en langt større udsalgsdag sted.
Der er tale om den kinesiske Singles Day, som så småt er ved at sprede sig til resten af verden.
I løbet af den første time har den kinesiske netgigant Alibaba omsat for svimlende 100 milliarder yuan - svarende til lige under 100 milliarder danske kroner. Efter tolv timer var beløbet 185 milliarder, så sidste års rekord på godt 200 milliarder ser ud til at blive slået betragteligt, skriver BBC.
Fire kinesiske singler opfandt i 1993 Singles' Day som en modsætning til den amerikanske Valentines Day. Dagen afholdes hvert år den 11.11, fordi ettallerne symboliserer, at man er alene.
Internetgiganten Alibaba har efterfølgende formået at gøre Singles' Day til verdens største handelsdag med inspiration fra de amerikanske handelsdage Black Friday og Cyber Monday.
Øget kendskab i Danmark
Herhjemme er Black Friday slået voldsomt igennem over de seneste år, og indtil videre lever Singles Day lidt i skyggen af sit amerikanske modstykke.
Men Singles Day kan være på vej frem. Ifølge en undersøgelse fra FDIH kender 19 procent af forbrugerne nu den kinesiske udsalgsdag. Det er en fordobling i forhold til sidste år.
- Det er en ganske markant stigning. Vi er slet ikke oppe på Black Friday niveau, som jo er kendt af alle, men Singles Day har heller ikke så mange år på bagen i Danmark, siger analysechefen, Simon Bjerremann, på foreningens hjemmeside.
Indtil videre ser kendskabet ikke ud til at give forbrugerne blod på tanden - blot 4 procent regner med at handle ind på Singles Day.
En undersøgelse blandt danske butikker, som Kanta Sifor har lavet for PriceRnuner, viser, at 11 procent vil prioritere Singles Day højere i år end sidste år. Blandt de største butikker er det næsten 25 procent.
LÆS OGSÅ: Så mange netbutikker planlægger at udvide Black Friday
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter