Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Større end Black Friday: Kinesisk udsalgsdag vinder indpas





Monday den 5 November 2018 kl. 11:15 af: Kristian Holgersen

En kinesisk udsalgsdag kan være på vej til et reelt gennembrud i Danmark, viser nye tal. Elgiganten melder om stor interesse.

Som om Black Friday ikke var nok, så er det kinesiske fænomen Singles Day også begyndt at slå rødder i Danmark.

I år hopper 13 procent af de danske netbutikker med på vognen, viser tal fra Foreningen for Dansk Internethandel. Sidste år gjaldt det kun 2,9 procent.

- Danske butikker - og især netbutikker - er rigtig gode til at hoppe med på bølger og tendenser, der kan skabe trafik og lave larm. Det har vi set med Black Friday, Cyber Monday, Halloween og så videre, siger trendforsker Louise Byg Kongsholm på foreningens hjemmeside. Hun er også administrerende direktør i Pej Gruppen.

- Og nu ser vi det så med Singles Day, som jo er en kæmpe, kæmpe begivenhed i andre lande. I takt med, at forbrugerne bliver opmærksomme på det, så vil flere butikker ride med på bølgen, fortsætter hun.

Singles Day startede i 1993 som en fejring af single-husstanden. Siden har den udviklet sig til verdens største salgsdag, som overgår selv Black Friday.

Den internationale markering af Singles Day foregår altid den 11. november.

Kunderne er med på den

Sidste år valgte Elgiganten at markere Singles Day for første gang. Det faldt i god jord hos kunderne, så nu bliver succesen forsøgt gentaget.

- Som markedsleder er det vigtigt for os at lytte til kundernes ønsker, og vi følger derfor de globale tendenser i markedet, siger Peder Stedal i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Elgiganten.

- Singles Day er startskuddet for den mest intense periode i løbet af året med både Black Friday og julehandel lige rundt om hjørnet, så vi forventer massiv travlhed, fortsætter han.

Forandring fryder

I år bliver Singles Day lanceret gennem en serie humoristiske budskaber skabt i samarbejde med bureauet DDB.

- Når det kommer til et fænomen som Singles Day, der endnu er ganske nyt i Danmark, var det oplagt at gribe det lidt anderledes an og lege lidt med måden at fortælle om dagen på, siger Peder Stedal.

- Derfor har vi skabt en serie underfundige og sjove budskaber, der skiller sig lidt ud fra den måde, vi normalt markedsfører os på. Forandring fryder – ikke mindst i markedsføringen, fortsætter han.

Singles Day-kampagnen gælder både på elgiganten.dk og i landets 37 varehuse.

LÆS OGSÅ: Fødselsdag i Tiger: Som Black Friday i USA - bare værre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD