Ekspert: Discountvarer bliver ikke billigere
Priserne på discountvarer er faldet i løbet af det seneste år, men den tendens vil ikke fortsætte, vurderer en ekspert.
Selvom priserne på en række udvalgte dagligvarer i de danske discountbutikker er faldet med knap fire procent siden sidste år, så skal man ikke regne med, at det bliver ved med at gå den vej.
Det fastslår Bruno Christensen, der lever af at rådgive detailhandelsebranchen.
- Jeg tror ikke, at priserne er generelt på vej ned. Det tror jeg bestemt ikke på, siger detailhandelsrådgiver Bruno Christensen til Ritzau.
Dagbladet Politiken laver hvert år et pristjek af discountvarer i lavpriskæderne Netto, Fakta, Aldi, Lidl og Rema 1000.
I år viser den, at priserne på 37 standardvarer, såsom æg, rugbrød og juice, i gennemsnit er faldet med knap fire procent siden sidste år, hvilket er modsat de prisstigninger som lignende undersøgelser har vist de seneste par år.
Logisk forklaring på prisfald
Ifølge Bruno Christensen er der dog en logisk forklaring på, hvorfor priserne er faldet i år.
- Mange af disse produkter har kæderne købt på langtidskontrakter fra leverandørerne. Så hvis der et år har været en stigene råvarepris, så går der en periode inden det slår igennem ude i butikkerne, fordi der er indgået en aftale om, hvad produkterne skal leveres for.
- Derfor kan det tage noget tid, inden butikkerne kan korrigere priserne. Så der kan godt være tale om en forskydning, siger han.
En anden ekspert, Flemming Birch, der også har sit eget rådgivningsforma inden for detailbranchen, er dog ikke enig med Bruno Christensen.
Flemming Birch mener, at konkurrencen blandt discountbutikkerne vil få priserne til at falde endnu mere.
- Der er stor konkurrence i sektoren med mange butiksåbninger. Så det er nok forklaringen på prisfaldet. Flere af kæderne har meldt at de vil åbne endnu flere butikker, så jeg tror, at priserne vil blive ved med at falde, siger han til Ritzau.
En ting er de to eksperter dog enige om. De lave discountpriser presser priserne i bund hos de øvrige supermarkeder.
- Discount har været populært de sidste par år, og det har presset supermarkederne. Det her prisfald vil presse dem endnu mere til at matche priserne, siger Flemming Birch.
/ritzau/
LÆS OGSÅ:
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter