Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Direktør forlader dansk tøjkoncern





Tuesday den 15 March 2016 kl. 10:16 - Kilde: Dansk Mode og Textil

Efter et skuffende regnskab i en større dansk modekoncern, vælger den administrerende direktør at trække sig.

Ball Groups administrerende direktør, Ole Holm, forlader nu virksomheden. Ball Group står bag mærket og butikkerne Zizzi, som leverer plus-sizemode. Det skriver Dansk Mode og Textil. Ole Holms exit kommer i kølvandet på et skuffende regnskab, som efter skat endte med et underskud på 41 millioner kroner.

Omsætningen var i 2015 på 577 millioner kroner, hvilket er lidt lavere end de 586 millioner kroner, som Ball Group omsatte for i 2014.

Det er særligt valutakurserne, der har plaget firmaet, som køber ind i dollar. Dollaren har været for opadgående, mens den norske og svenske krone har været dalende. Det har ifølge Ball Group påvirket regnskabet negativt med 22 millioner kroner. 

Hård tid 

Ole Holm fratrådte den 10. marts 2016. Den hidtidige Chief Operations Officer (COO), Kuno Kildetoft, overtager hans stilling. 

I forbindelse med sin fratrædelse udtaler Ole Holm i en pressemeddelelse:

- 2015 har været et udfordrende år for Ball Group, men vi er kommet styrket igennem og ser lyst på fremtiden. Kuno og hele holdet bag Zizzi har formået at løfte brandet de senere år og står i dag med en stærk platform for international vækst. Efter et veloverstået frasalg er de fortsættende aktiviteter koncentreret omkring Zizzi, og jeg har derfor besluttet at give stafetten videre til Kuno.

Ball Group blev grundlagt i 1988 og sælger tøj i Norden, Tyskland og Holland. Kapitalfonden Axcel blev i 2007 hovedaktionær i virksomheden.

LÆS OGSÅ: Dansk tøjkæde er gået konkurs

Læs hele artiklen på Dansk Mode og Textil


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD