Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Familieejet tøjkoncern tjener nu millioner

Modekoncernen Axel Kaufmann ApS står bag kæderne Kaufmann og Quint
Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 2 March 2016 kl. 11:07 af: Søren Duran Duus

Modekoncernen Axel Kaufmann ApS, der står bag kæderne Kaufmann og Quint, fortsætter fremgangen, viser nyt årsregnskab.

Endnu engang kan en dansk detailvirksomhed fremvise et regnskab, der viser, at tingene går den rigtige vej.

Således fremgår det af det nye årsregnskab fra den familieejede koncern Axel Kaufmann ApS, der står bag tøjkæderne Kaufmann og Quint, at koncernen fortsætter væksten fra forrige årsregnskab.

Det forskudte årsregnskab, som dækker perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 viser, at omsætningen i same-store-salget i regnskabsperioden er steget til 481 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst i forhold til sidste regnskabsperiode på 3,5 procent.

Alt i alt betyder det, at 2015-resultatet for Axel Kaufmann ApS lander på 9.932.000 kroner mod et overskud på 434.000 kroner året før.

Tøjkoncernen har i det forgangne regnskabsår afviklet fire butikker, ’der ikke skønnedes at kunne bidrage til den fremtidige vækst’, fremgår det af årsregnskabet fra Axel Kaufmann ApS, som ikke oplyser separate tal for henholdsvis Kaufmann- og Quint-kæden.

LÆS OGSÅ: Kaufmann vender skuden efter ni butikslukninger

Fokusområder

- Resultatet er samtidig styrket, og der har været arbejdet intensivt på kædens koncept, kommunikations- og e-commerceplatform, skriver Axel Kaufmann ApS i sit årsregnskab.

Ledelsens fokus for regnskabsåret 2015/16 er på større effektivitet i værdikæden samt på vækst i indtjening og omsætning.

Om den forventede udvikling fremgår det af ledelsesberetningen, at Axel Kaufmann ApS, ’ikke umiddelbart forventer ændringer i det generelle forbrugsmønster, men for det kommende regnskabsår forventes vækst i såvel omsætning som indtjening som følge af de iværksatte initiativer’.

Axel Kaufmann ApS kom også ud af forrige årsregnskab (2013/14) med sorte tal på bundlinjen, om end det var med et beskedent overskud på 434.000 kroner. Det var dog markant bedre en det underskud på næsten 10 millioner kroner, som virksomheden kom ud af 2012/13 med.

Axel Kaufmann ApS er en dansk familieejet tøjkoncern med hovedsæde i Aarhus. Kaufmann-kæden blev grundlagt i 1908 af Axel Kaufmann i det indre Aarhus og er i dag landsdækkende med butikker.

LÆS OGSÅ: Kaufmann i millionunderskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD