Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dette bør du vide når du sælger til børn

Foto: morguefile.com



Friday den 19 April 2013 kl. 14:20 af: Puk Holm Hansen

Der gælder ikke de samme regler, når det er børn og unge under 18 år, som vælger at lægge pengene i din butik.

Et 9-årigt barn kommer ind ad døren med 2000 kroner i kontanter og vil købe en spillekonsol. Hvad gør du?

Når de små poder står bag disken i din butik med en samling mønter eller sedler i lommen, eller med et kreditkort i hånden, skal man være ekstra opmærksom, ifølge forbrugerrådet. Der gælder nemlig ikke de samme regler, når man handler med voksne, som når man handler med børn og unge under 18 år. Ikke alle er klar over, at en handel med en person under 18 kan ophæves og pengene kræves tilbage, hvis det viser sig, at den unge ikke havde ret til at bruge pengene, forklarer forbrugerrådet på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Ny vidensbase skal hjælpe butikker og forbrugere

Større beløb skal vurderes

Mindre beløb som fx 20 kroner plejer som regel ikke at give anledning til problemer, og der kan de fleste sælgere roligt handle med den yngste del af befolkningen. Det kan forældre nemlig ikke kræve tilbage.

Det er, når det drejer sig om større beløb, at man skal være på vagt. Her skal sælgeren som udgangspunkt forsøge at vurdere, om barnet har fået lov til at bruge de 200 kroner, som det langer over disken. Hvis et barn eller en ung under 18 år køber en vare for et større beløb, og det viser sig, at han eller hun ikke havde ret til at bruge pengene, kan forældrene i mange tilfælde kræve pengene tilbage.

Dog kan sælgeren i enkelte tilfælde kræve erstatning, hvis den unge har givet forkerte oplysninger om sin alder, og sælgeren har været i god tro om, at han handlede med en myndig, ifølge forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ: Kender du reglerne i udsalgsjunglen?

Ingen kredit til børn

Børn må kun benytte kontant betaling. Det vil sige, at det ikke er tilladt at købe noget og betale for det senere. Derfor kan børn og unge ikke købe en computer på afbetaling eller tegne et mobilabonnement. Hvis man indgår sådan en aftale, vil den derfor være ugyldig.

Med mobiltelefonen

For børn, der har en mobiltelefon, som de kan benytte til at betale med, vil abonnementet stå i forældrenes navn, og det er derfor forældrene, som hæfter for disse køb. Forældre kan dog afvise at betale, hvis barnet har tegnet abonnement med en udbyder, som forældrene ikke har indgået aftale med.

Desuden kan en under 18 ikke meldes ind i en købeklub og enhver sådan aftale, der indgås med et barn, vil derfor være ugyldig, ifølge forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ: Hvor ofte må butikker holde fødselsdage?

Læs mere på forbrug.dk.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD