Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Detailkæde blandt danskernes favoritbrands - se listen her

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 14 januar 2016 kl. 10:04 af: Lise Møller Schilder - 0

YouGov har igen gennemført sin årlige undersøgelse af danske brands. Her ligger særligt en detailkæde højt.

Mere end 300 brands er i år blevet sammenlignet af YouGovs varemærkepanel. Det gør YouGov hvert år for at finde ud af, hvilke mærker der har fået mest positiv omtale.  

Panelet består af 200 personer, som er udvalgt, så de repræsenterer den danske befolkning. I år har de været særligt begejstrede for to detailkæder, som ligger nummer to og nummer syv på listen. Mens en dansk virksomhed ligger nummer et. 

Lego og Rema topper

Det ærkedanske brand, Lego, topper listen. Nummer to er den norske detailkæde Rema 1000, mens Netflix ligger på tredjepladsen. På syvendepladsen findes endnu en detailkæde. Det er svenske Ikea.

Der er også et brand, som har fået et ordentlig hak i tuden, og som er gået fra en topplacering til slet ikke at ligge på listen.

- Volkswagens softwareskandale gav dem massiv negativ presseomtale i sidste kvartal af 2015, og det afspejler sig i dette års rankings, hvor Volkswagen, som sidste år lå på andenpladsen, helt er røget ud af listen. Løgismose er til gengæld kommet med på listen, skriver YouGov på sin hjemmeside.

YouGovs liste med panelets højeste buzzscore:

  1. Lego - 32,0 point
  2. Rema 1000 - 25,4 point
  3. Netflix - 24,8 point
  4. Apple - 21,1 point
  5. Lotto - 18,1 point
  6. Samsung - 18,0 point
  7. Ikea - 17,9 point
  8. Audi - 17,4 point
  9. Klasselotteriet - 15,2 point
  10. Løgismose - 14,9 point

Sådan laves en buzzscore

De point, som de forskellige brands har fået, er afgivet gennem en såkaldt buzzscore. Den bliver beregnet ved, at YouGov har spurgt respondenterne, om de har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke de sidste to uger. Det kan enten være gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie.

YouGov har også set på, hvilke brands der er kommet stærkest igen - altså hvilke brands, der har oplevet den største positive forskel i forhold til sidste år. Her topper Danish Crown listen.

Brands med de største stigninger i buzzscore:

  1. Danish Crown - 10,1 flere point
  2. DSB - 6,8 flere point
  3. Danske Bank - 5,5 flere point
  4. DSB S-tog - 4,7 flere point
  5. Eurojackpot - 3,6 flere point
  6. Tryg - 2,8 flere point
  7. HBO Nordic - 2,5 flere point
  8. Dong Energy- 2,3 flere point 
  9. Jyske Bank - 2,1 flere point
  10. TDC - 2,1 flere point

 Du kan læse mere om undersøgelsen på YouGovs egen hjemmeside her.

LÆS OGSÅ: Stor undersøgelse: Her er Danmarks bedste kundeklub



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD