Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Detailåret 2014: Eksperternes bud på potentielle vindere og tabere

Foto: Colourbox



Tirsdag den 14 januar 2014 kl. 05:10 af: Freja Thorbech - 0

Tre detaileksperter giver deres bud på detailåret 2014 og skitserer her både udfordringer og muligheder for succes.

Der er nok at tage fat på for den danske detailbranche i 2014, hvor udfordringerne langt fra bliver mindre. Det vurderer tre eksperter, som detailfolk.dk har talt med.

- Klassisk detailhandel vil også i 2014 være presset af tilbageholdende forbrugere, der er lidt for snusfornuftige og som er blevet glade for alle de andre salgskanaler, siger direktør i pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm.

Samme melding kommer fra ekstern lektor og videnskabelig medarbejder på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, Per Østergaard Jacobsen.

- Vi kommer ikke tilbage til de gyldne 2007-tider. Når vores forbrug og forbrugeradfærd har ændret sig er det ikke alene pga finanskrisen. Forbrugerne er meget mere besindige, tænker sig lidt mere om og handeler på en anden måde . Det er ikke udtryk for, at de ikke vil have det sjovt en gang imellem, men det er ikke på samme måde som tidligere, hvor man bare lånte penge i huset, hvis man manglede, nu har forbrugerne fået stærkere værdier og mere fokus på kvalitet og bærdygtighed, siger han.

Konsulent og partner i Birch & Birch Markedsudvikling, Flemming Birch, tror heller ikke, at 2014 bliver ikke året, hvor danskerne hæver opsparingen og går shop-amok, men han mener alligevel, at der vil ske en lille udvikling i den mere positive retning i 2014.

- Vi vil stadig se et vigende forbrug, og det er i sig selv en udfordring. Jeg tror dog på, at folk vil få pengene lidt mere op af lommerne i 2014, uden at de sådan ligefrem vælter byen, siger han til detailfolk.dk og henviser til at en gennemsnitlig dansker har 135.000 kroner stående på lønkontoen, som vil komme til at klø i lommerne i løbet af året.

Bymidterne får det svært

Særligt butikkerne rundt om i danske bymidter er udfordret og vil få det svært, vurderer Flemming Birch.

- Centrene vinder frem, og bymidterne går tilbage. Det er en generel udfordring i mange danske byer. Der skal vi passe på, at vi ikke kommer til at ligge os i slipstrømmen af England, siger han og forklarer, at man her er i en situation, hvor 40 procent af butikslokalerne uden for London står tomme. Og begynder butikkerne først at lukke, er det svært for de resterende at overleve.

- Det er en ond cirkel, hvis der først lukker en butik, så bliver gaden mindre interessant, så kommer der færre kunder, så lukker der en butik mere, og så begynder gaden for alvor at blive kedelig og så videre, forklarer Flemming Birch.

Han mener, at problemerne ofte bunder i, at der er for meget fnidder i de danske handelsstandsforeninger omkring blandt andet åbningstider.

- De er nødt til at få sparket alle de interne uenigheder væk og begynde at tænke som én shopping destination. Det skal opleves som en enhed, siger Flemming Birch.

Også detailhandlere som sværger til traditionel markedsføring som tilbudsaviser vil få det sværere og svære i takt med, at flere og flere danskere vælger reklamerne i postkassen fra. Det vurderer Per Østergaard Jacobsen.

- Detailhandlere, som sværger til traditionel markedsføring som tilbudsaviser og massekommunikation, vil få det sværere og svære i takt med, at flere og flere danskere får mere og mere ”reklamelede”. De vælger reklamerne i postkassen fra og springer TV reklamer og bannerannoncer over for de bliver irriterede, vurderer Per Østergaard Jacobsen og fortsætter:

- Det betyder, at effekten af de kanaler bliver dårligere og dårligere. Det vil sige, hvis man skal have en effekt, skal man bruge flere penge eller gå andre veje. Derfor er der en kraftig vækst i såkaldte loyalitetsklubber og e-mail marketing, siger han.

Flemming Birch fremhæver, at midtermarkederne på tværs af brancher er udfordret og vil fortsætte med at være det ind i 2014.

- Discount har det fint, og premiumvarer har det fint. Men alle dem inde i midten har rigtig svært ved at finde deres ben, fordi det er svært at finde en begrundelse for, hvorfor skal man handle hos dem. Det ser vi på tværs af brancher, siger han og fremhæver dagligvarebranchen som det mest tydelige eksempel. Her har discountkæderne det fint, mens også Irma, der netop er bundet op på premiumvarer, klarer sig godt.

(Artiklen fortsætter på næste side)


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD