Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Derfor skiftede Louis Nielsen-butik navn til Merete





Tuesday den 11 December 2018 kl. 10:11 af: Kristian Holgersen

Mandag morgen lå der ikke længere en Louis Nielsen-butik på Østergade i Aalborg. Flere kunder undrede sig.

En aalborgensisk Louis Nielsen-butik skiftede mandag navn til Merete Olsen, skriver optikerkæden i en pressemeddelelse.

Alle butikkens skilte var i ly af decembermørket byttet ud med nye, mens det ellers grønne logo var blevet blåt, og det fik flere kunder til at undre sig.

Men der var blot tale om et navneskifte for en enkelt dag i anledning af optikerkædens 40 års fødselsdag. Og hvad angår Merete Olsen, så er hun en af butikkens trofaste kunder.

- Jeg blev meget overrasket, da de ringede til mig og spurgte, om jeg ville lægge navn til deres butik i Aalborg. Det var sjovt at se butikken med mit navn på, og det første jeg gjorde, var at tage en masse billeder, siger 65-årige Merete Olsen.

Direktøren kom forbi

Louis Nielsens administrerende direktør, Mads Nygaard, kom også forbi butikken for at overrække både champagne og et gavekort på gratis kontaktlinser resten af livet til dagens hovedperson.

- Jeg kender godt Mads. Han var min optiker for mange år siden, og nu har han i hvert fald sikret, at jeg forbliver kunde resten af livet, siger Merete Olsen.

Ifølge Mads Nygaard handlede dagen om at hylde de trofaste kunder og markere kædens jubilæum på en anderledes måde

- Merete Olsen har været med hele vejen, fra vi kun havde én butik i Aalborg og til i dag, hvor vi har 77 butikker i hele landet, siger han.

LÆS OGSÅ: Optikerkæde holder sig over to milliarder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD