Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Danskerne handler på tværs af kanaler i julen

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 9 December 2014 kl. 15:30 af: Freja Thorbech

Forbrugerne har taget omnichannel-tankegangen til sig i julen, viser en ny undersøgelse.

Varer bestilt på nettet til afhentning i butikken eller et kig i den fysiske butik, der senere bliver til et køb på nettet. 

De danske forbrugere har taget omnichannel-tankegangen til sig hen over julen, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

- Forbrugerne har forskellige behov og bruger i stigende grad flere forskellige købsplatforme. Det har butikkerne taget til sig, og vi kan se, at de er blevet bedre rustet til kundernes behov både på e-handel og den fysiske handel, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, i en udtalelse.

Click & collect og showrooming vinder indpas

Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at næsten hver femte dansker, der e-julehandler i år, forventer at bestille gaven på nettet og hente den i butikken via såkaldt click & collect.

- De butikker, der både har en netbutik og en fysisk butik, kan give forbrugerne en fleksibilitet og kundeservice, som mange sætter pris på særligt her op til jul. Forbrugeren kan sidde hjemme i sofaen om aftenen og se butikkens udvalg, bestille sin julegave og dagen efter gå ned og hente den i butikken, siger Lone Rasmussen.

Også den modsatte tendens, såkaldt showrooming, er populært hos forbrugerne. Hver fjerde, der køber julegaver online, vil først orientere sig i en fysisk butik, viser undersøgelsen. Og det kan være en fordel for butikkerne, hvis de er klar til at samle forbrugeren op online, mener Lone Rasmussen.

- Det har været et stigende problem for de fysiske butikker, at mange forbrugere gik ned i butikken og fik gratis vejledning for efterfølgende at købe varen på nettet. Men det kan jo være en god forretning, for både butikken og forbrugeren, hvis man kan se varen i butikken og efterfølgende gå hjem og købe den på samme butiks hjemmeside, siger hun.

Ifølge Dansk Erhvervs Julehandelsprognose vil julehandlen i år beløbe sig til 7,6 milliarder kroner, hvoraf de 5,4 milliarder kroner går til julegaverne. 1,2 milliarder kroner bliver lagt på nettet.

LÆS OGSÅ: Her bruger danskerne flest penge på jul



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD