Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansker til tops i global sportsgigant

Kasper Rørsted starter 1. oktober som administrerende direktør hos Adidas
Foto: Henkel



Blå båg: Kasper Rørsted

Alder: 53 år

Fødested: Aarhus

Uddannelse: International Business School i København og Harvard Business School

Fritidsinteresser: Passioneret løber, skiløber og fodboldfan

Karriere:

Oktober 2016: Administrerende direktør i Adidas

April 2008-april 2016: Administrerende direktør i Henkel

Januar 2007- april 2008: Næstformand i bestyrelsen hos Henkel

2005-2007: Koncerndirektør i Henkel

2002-2004: Direktør i computerselskabet Hewlett-Packard i Europa, Mellemøsten og Afrika

2001-2002: Direktør i computerselskabet Compaq i Europa, Mellemøsten og Afrika

1995-2001: Forskellige lederstillinger hos Compaq, blandt andet leder af Compaq Enterprise Business Group i Europa, Mellemøsten og Afrika

Før 1995: Forskellige lederstillinger i salg og marketing hos softwaregiganten Oracle og Digital Equipment Corporation

Civilstand: Gift og har fire børn

Kilde: Henkel og Ritzau 

Monday den 18 January 2016 kl. 15:10 af: Søren Duran Duus

Kasper Rørsted er blevet udnævnt til administrerende direktør i et af verdens største mode- og sportstøjsbrands.

Navnet Kasper Rørsted er måske ikke det mest kendte danske navn, men det kan der nu blive lavet om på. 

Således oplyser Adidas, at sportsgiganten har udnævnt Kasper Rørsted til administrerende direktør.

Kasper Rørsted kommer fra en stilling som topchef i den store tyske koncern Henkel, der producerer alt fra skønhedsprodukter til lim. Danskeren erstatter Herbert Hainer, oplyser tyske Adidas i en pressemeddelelse.

- Kasper Rørsted er den perfekte kandidat til at efterfølge Herbert Heiner. Han har stor international ledelseserfaring, skriver bestyrelsesformanden i Adidas, Igor Landau.

LÆS OGSÅ: Sports- og vildmarkskæde vil indtage Danmark

Adidas i markant fremgang

53-årige Kasper Rørsted har erfaring fra selskaber som softwaregiganten Oracle og computerselskaberne Compaq og Hewlett Packard. De seneste otte år har han været administrerende direktør for Henkel.

- Kasper Rørsted er en passioneret løber, skiløber og fodboldfan. Derfor er jeg overbevist om, at han sammen med resten af topledelsen i Adidas vil kunne fortsætte selskabernes vækststrategi og lede selskabet mod nye succeser, forklarer formanden for Adidas-bestyrelsen, der samtidig oplyser, at Kasper Rørsted starter 1. oktober som øverste chef i Adidas-koncernen.

LÆS OGSÅ: Pressede sportskæder satser på nye butikskoncepter

Adidas er et af verdens største mode- og sportstøjsbrands med en omsætning i 2014 på 14,5 milliarder euro og egne butikker.

Det er gået markant frem for Adidas i 2015, da selskabet i årets første ni måneder omsatte for 12,7 milliarder euro. Det er en stigning på 17 procent, skriver Ritzau.

LÆS OGSÅ: Adidas indfører virtuelle butikshylder i København



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD