Intersport i nyt millionunderskud
Sportsgiganten lander nu endnu et utilfredsstillende regnskab med et millionunderskud på niveau med sidste års.
Endnu en gang må Intersport Danmark sætte to streger under et minus på lige over 7 millioner kroner.
I årsregnskabet for 2014 står der 7,1 millioner kroner på bundlinjen mod 7,4 millioner kroner i 2013.
I underskuddet indgår et driftsunderskud på 4,2 millioner kroner fra datterselskabet Intersport Retail Aps, som driver fem Intersport-butikker samt Sports Direct i Nordjylland. Resultatet i datterselskabet er i overenstemmelse med forventningerne, men det er resultatet i moderselskabet - der er kædecenter for aktionærernes butikker og driver handel med serviceydelser og varer til kædens medlemmer - ikke.
- Resultatet i Intersport Danmark er ikke i overensstemmelse med forventningerne til resultatet i 2014 da det var forventet, at de selvstændige aktiviteter i Intersport Danmark ville balancere, lyder det i ledelsesberetningen.
Omstruktureringer vil påvirke budgettet
I maj stemte aktionærerne en overdragelse af de driftsmæssige opgaver i Intersport Danmark A/S til OBI Sport A/S igennem.
LÆS OGSÅ: Ny struktur skal styrke Intersport
Det har blandt andet betydet, at en del af personalet er blevet overflyttet til OBI Sport, ligesom man har opsagt en del af personalet.
Samtidig påvirker omstrukteringsomkostningerne budgettet for 2015, så sportsgiganten forventer et mindre underskud for året. I 2016 forventer ledelsen, at de tilbageværende aktiviteter vil give et mindre overskud, fremgår det af regnskabet. For datterselskabet Intersport Retail forventer man balance i 2015 og et mindre overskud i 2016.
I regnskabet oplyser selskabet ikke noget om udvidelse af det eksisterende butiksnetværk på knap 100 danske butikker, men tidligere har sportsgianten offentliggjort planer om en massiv ekspansion med åbningen af op til 50 butikker i løbet af de kommende to til tre år.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter