Danske storcentre nomineret til international pris
Et realityshow og et par stærke kampagner har været med til at sikre flere danske storcentre nomineringer til en international pris.
Der er god grund til glæde i flere danske storcentre i disse dage.
Fem danske centre har nemlig sikret sig en nominering til den internationale marketingpris Solal, der uddeles i Amsterdam den 15. maj.
Blandt andet er Kolding Storcenter nomineret inden for kategorien sociale medier for sit realityshow Fristelsernes hus, der løb af stablen i efteråret, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Storcenter lancerer realityshow
Fristelsernes Hus var Kolding Storcenters egen version af et realityshow, hvor ti deltagere skulle bo 20 dage i et hus bygget til lejligheden i storcenteret.
- I forbindelse med centerets 20 års fødselsdag ville vi gerne gøre noget vildt og uprøvet, som kunne fange folks opmærksomhed og signalere, at vi er et ungt center. Samtidig skulle eventen involvere vores kunder, og til det brugte vi Facebook, hvor folk kunne skrive med deltagerne og ’like’ de billeder, som deltagerne lagde op, siger Gitte Lindbo, der er centerchef i Kolding Storcenter, i en udtalelse.
Flere danske centre nomineret i andre kategorier
Det er især det originale koncept og den store positive respons på Facebook, som har givet Fristelsernes Hus en plads i finalen sammen med ti andre storcentre fra blandt andet Athen, Manchester, Reykjavik og Istanbul. Samtidig er Kolding Storcenter nomineret på grund af kampagnens store succes med at involvere kunderne både i centeret og via de sociale medier.
- Det var stor aktivitet på vores Facebook-side, og fra castingen af deltagere i maj til finalen i september fik vi mere end 30 procent nye følgere, siger Gitte Lindbo.
Herhjemme blev Kolding Storcenter allerede i oktober sidste år belønnet for Fristelsernes Hus med titlen som ”Shoppingcentret med Danmarks bedste aktiviteter” ved kåringen af Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013.
LÆS OGSÅ: Her er Danmarks bedste shoppingcenter 2013
ICSC Solal Marketing Awards 2014 uddeler priser inden for 11 kategorier, og også inden for nogle af de andre kategorier er Danmark repræsenteret. Blandt andet er Bruun's Galleri og Field's nomineret inden for kategorien traditionel markedsføring med kampagnerne "Passion for Red Fall Fashion" og "Lose Yourself in Fashion". Inden for samme kategori er Vestsjællandscentret nomineret for to kampagner, henholdsvis "Let ́s Beautify" og "Winter Wonderland". Også Rødovre Centrum er nomineret med sit digitale magasin inden for kategorien nye medier.
LÆS OGSÅ: Sådan vil Field’s sikre førertrøjen de næste ti år
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter