Her er Danmarks bedste shoppingcenter 2013
Årets vindere:
Danmarks bedste shoppingcenter 2013 (mindre end 25.000 kvadratmeter)
Metropol
Danmarks bedste shoppingcenter 2013 (større end 25.0000 kvadratmeter)
Bruun's Galleri
Danmarks hyggeligste shoppingcenter 2013
Rødovre Centrum
Danmarks flotteste storcenter 2013
Bryggen
Shoppingcentret med Danmarks bedste service 2013
Bruun's Galleri
Shoppingcentret med Danmarks bedste aktiviteter 2013
Kolding Storcenter
Shoppingcentret med Danmarks bedste spisesteder
Ro's Torv
Shoppingcentret med Danmarks bedste P-forhold
Randers Storcenter
Den danske centerbranche var torsdag samlet for at kåre Danmarks bedste shoppingcenter inden for flere kategorier. Se vinderne her.
Vil man et smut forbi Danmarks bedste shoppingcenter, skal man lægge vejen forbi Aarhus eller Hjørring.
Bruun's Galleri og Metropol er nemlig blevet kåret som landets bedste shoppingcentre på henholdsvis over og under 25.000 kvadratmeter. Det skete til et arrangement i Tivoli, hvor cremen af den danske centerbranche var mødt op for at hylde de bedste i branchen.
Arrangementet blev afholdt af Detail-forum, Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Institut for Center-Planlægning (ICP). De tre arrangører uddeler prisen til Danmarks bedste shoppingcenter hvert andet år, mens Danmarks bedste handelsby kåres i de mellemliggende år.
De godt 150 fremmødte måtte væbne sig med tålmodighed, inden de to vindere af i hovedkategorien kunne gå på scenen til tonerne af 'We are the champions' og lade sig hylde af kollegerne.
- Det er altid en fornøjelse at modtage en pris, og så er det ekstra godt, når det både er kunderne og en professionel jury, der er med til at bestemme. Kunder og professionelle fagfolk kigger jo på forskellige ting, sagde center manager i Bruun's Galleri Claus Brændgaard til detailfolk.dk efter kåringen.
Et shoppingcenter med sjæl
Juryen begrundende blandt andet valget af Bruun's Galleri således:
- Alle shoppingcentre har en sjæl; i dette tilfælde er det tydeligt, at signalerne er nutidige med kant og målrettede de kundesegmenter, som man klart satser på. Det giver en spændende indkøbsatmosfære og en identitet til centret, som kunderne også sætter pris på.
Om Metropol vurderede juryen:
- På trods af, at dette shoppingcenter blev åbnet samme år, som den økonomiske og finansielle krise startede, er det lykkedes at skabe et helstøbt og attraktivt citycenter, som efter en række velplanlagte omrokeringer af nogle af butikkerne og med en tiltrækning af nogle stærke ankerlejere i dag står stærkt hos forbrugerne i såvel selve provinsbyen som i en betydelig del af oplandet.
Flere kunne gå hjem med priser
Der blev også uddelt priser inden for en række andre kategorier. Her kunne Rødovre Centrum løbe med titlen som Danmarks hyggeligste shoppingcenter, mens Bryggen kunne glæde sig over titlen som Danmarks flotteste (se faktaboksen for alle vinderne). Bruun's Galleri fik dobbelt op på priser og kunne også tage titlen som shoppingcentret med den bedste service med hjem til Århus, og det var noget, der glædede center mangeren.
- Ovenpå krisen er det butikkerne og personalet, der står i første række. Det er motiverende at vinde sådan en pris, og det er en pris, der er nem at forholde sig til, sagde Claus Brændgaard efter prisoverrækkelsen.
Det er ottende gang, at prisen til Danmarks bedste shoppingcenter uddeles. Kåringen sker på baggrund af blandt andet interviews med stamkunder i de deltagende centre og besøg fra den syv mand store jury, der blandt andet består af Per Nyborg fra ICP, Marianne Christensen fra Deas, Claus Tüchsen fra Steen & Strøm, Gitte Rindbøl fra Datea og Thomas Panduro fra Panduro Hobby.
Metropol får nu æren af at repæsentere Danmark ved kåringen af Skandinaviens bedste shoppingcenter 2014, mens Bruun's Galleri repræsenterer Danmark i den samme konkurrence i 2015.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter