Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk Supermarked sætter ind mod madspild

Foto: Dansk Supermarked



Wednesday den 20 August 2014 kl. 09:14 af: Freja Thorbech

Et toårigt projekt til 2,3 millioner skal dæmme op for madspild og på sigt komme hele branchen til gode, lyder ambitionerne fra Dansk Supermarked.

Der ryger mange tons madvarer i skraldespanden hvert år.

Det vil Dansk Supermarked, Arla og AP Grønt nu forsøge at dæmme op for i et nyt fælles projekt. Formålet er at identificere de ti største kilder til madspild og levere konkrete løsninger, som målbart skal mindske mængden af fødevarer, der ryger i skraldespanden.

- Det her er noget, som alle kan få gavn af - både producenter, forbrugere og detailhandel. Vi kommer til at søsætte mindst fem konkrete initiativer, som skal mindske madspildet mærkbart over hele værdikæden, siger Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell, i en udtalelse.

Projektet løber over to år og er blandt andet støttet af Grøn Omstillingsfond med 1,1 millioner kroner. I alt løber projektet op i 2,3 millioner kroner.

Føtex lægger varehuse til nye tiltag

I første omgang skal projektet afdække, hvor i værdikæden madspildet er størst. Det sker ved at undersøge, hvad forbrugerne smider ud, årsagen til at de smider det ud og til sidst en analyse af producent- og detailleddets rolle.

- Når vi har fundet de vigtigste kilder til madspild, vil vi gå ind og se på, hvad der skal til for at nedbringe det og udvikle konkrete løsninger på det, forklarer Helene Regnell.

Det bliver Føtex, som lægger varehuse og logistiksystem til implementeringen af de nye tiltag, som projektet skal munde ud i.

- I Føtex har vi stort fokus på madspild. Vi ser det som en naturlig forpligtigelse at hjælpe danskerne med at smide mindre ud og købe ind i passende mængder, lige som vi selv bestræber os på at reducere madspild i vores varehuse. Det er en fornuftig måde at drive forretning på, og vi ved, at det er noget, der ligger vores kunder meget på sinde, siger Føtex’ direktør Mette Maix.

Vil dele resultater med konkurrenter

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer anslår, at der hvert år smides 540.000 tons mad ud i Danmark. Ved projektets afslutning i 2016 bliver resultaterne delt med offentligheden på en konference, hvor alle relevante aktører vil blive inviteret.

 - Hvis vi skal nå målet med projektet, nemlig at mindske madspildet mærkbart, så skal resultaterne anvendes bredt i hele sektoren, og derfor inviterer vi alle med på en lytter, når vi selv er blevet klogere, siger Helene Regnell.

Dansk Supermarked er ikke den første spillere på dagligvaremarkedet, der sætter ind mod madspild. Tidligere har blandt andre konkurrenterne i Coop også sat fokus på det store spild i branchen.

LÆS OGSÅ: Dagligvarekæmpe sætter ind mod madspild



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD